BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en faglig dygtig og struktureret pædagog til en fast stilling på 32-37 timer om ugen i børnehaven i Børnehuset Vægterparken med start 1. september eller snarest herefter.
Vi er centralt placeret i Tårnby tæt på metro, Amager Strand og naturskønne omgivelser. Vi ligger i et roligt kvarter med masser af legepladser og hyggelige områder i nærmiljøet. Børnehuset er et lyst, åbent hus med en stor legeplads med direkte udgang fra stuerne. Vi har stor gavn af årskort til Den Blå Planet og elcykler til at komme rundt og benytte vores dejlige nærmiljø.
Vores børnehus består af 24 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn og er normeret til at have 4 basispladser, som er en del af det almene børnemiljø, fordelt på stuerne i børnehaven. Det er til denne opgave, vi håber at finde en dygtig pædagog, der kan være med til at rammesætte hverdagen i børnehaven.
Du skal have flair for struktur og trives i at gå forrest, give dine kolleger sparring og stå i spidsen for organiseringen. Samtidig skal du kunne gå bag om børnenes adfærd og have stærke fagfaglige kompetencer, som du kan berige børnene og dine kommende kollegaer med.
Velkommen til din nye arbejdsplads
Vi er et dejligt varmt børnehus, der er godt i gang med at implementere NEST, som metode og understøttelse af en fast struktur og organisering af hverdagen. Vi er en i spændende udvikling omkring NEST og søger en kollega, der ønsker at lære om pædagogikken.
Vi er et hus i en positiv udvikling med et nyt ledelsesteam med stor fokus på medinddragelse og en personalegruppe, som ønsker at skabe de bedste rammer for børnene, og hver dag gør en stor indsats for at give børnene den bedste dag i deres daginstitution. Vi er gode til at hjælpe hinanden i dagligdagen, møder hinanden med smil og varme og ønsker en kollega, der vil være en del af dette fællesskab.
Her er din hverdag
Din hverdag vil være en vekselvirkning mellem:
- At skabe et trygt og udviklende miljø for alle børn gennem nærvær og omsorg.
- Planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter.
- Se værdien i at lave inklusionsarbejde; såsom at deltage i netværksmøder, udarbejde statusbeskrivelser og handleplaner og samarbejde med pædagogiske vejledere.
- At skabe struktur og systematik omkring rammesætningen af hverdagen for vores basisbørn.
- Tæt samarbejde med forældre, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere omkring børnenes trivsel og udvikling.
- Dokumentation og evaluering af børnenes udvikling.
- At lege med børnene som en central del af arbejdet med at skabe udviklende læringsmiljøer.
Dette skal du kunne
- Have interesse i specialpædagogik og i at udvikle denne, da mange børn i vores almentilbud drager fordel af denne viden og metoder anvendt i specialpædagogikken.
- Evne at se børneperspektivet og se bag om barnets adfærd.
- Være optaget af nærværet med børnene og skabe en tryg og varm atmosfære.
- Kunne skabe en tryg og forudsigelig ramme for stuens børn sammen med det øvrige personale, med særligt fokus på børnene i basispladser.
Hos os tilbyder vi
Vi tilbyder en spændende stilling i et positivt og udviklende arbejdsmiljø, hvor du vil få stor indflydelse på din hverdag i arbejdet med skønne børn og engagerede kollegaer. Med stillingen følger et fordelagtigt funktionstillæg til pædagoger, der har tovholderfunktionen på basisbørn.
I Børnehuset Vægterparken lægger vi stor vægt på trivsel, faglig udvikling og et godt psykisk arbejdsmiljø, og arbejder kontinuerligt med dette fokus. Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores fællesskab.
Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder i Vægterparken, Anna Eichen på telefon 20 46 25 83.
Ansøgningsfrist d. 23. august. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 35.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095691