Fagligt stærk chefkonsulent til HR i Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med at opdyrke og vedligeholde relationer til ledere, medarbejdere og andre nøgleaktører? Har du mange års tværgående erfaring med HR-området? Og har du det godt med at være den, der både har det store overblik og er nede i de nødvendige detaljer? Så læs med her!

Om os
I HR er vi 12 engagerede medarbejdere, der er organiseret i tre teams: HR, Personalejura og Koncernprogrammer. Vi servicerer departementet med alle typer HR-opgaver og ministerområdets 10 institutioner og ca. 3.000 medarbejdere og ledere med personalejuridisk bistand og HR-udviklingsopgaver.

Den ledige stilling som chefkonsulent er i team HR, som er departementets lokale HR. Udover dig består teamet af to HR-konsulenter. Vi varetager alle HR-opgaver for departementet. Vi arbejder for at understøtte, at departementet kan levere på kerneopgaverne og er en god og attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere og ledere. Vi er ambitiøse og brænder for at levere professionel HR. Vi lægger vægt på samarbejde og prioriterer vores sociale fællesskab højt.

Din hverdag hos os
Som chefkonsulent i HR går du foran i forhold til at yde HR-sparring på analytisk højt niveau og udføre udviklingsorienterede samt administrative HR-opgaver. I den daglige opgaveløsning vil du have et tæt samarbejde med dine HR-kolleger og særligt med teamets to dygtige HR-konsulenter.

Dine opgaver vil spænde bredt og vil f.eks. være at:

  • Facilitere HR-processer som f.eks. lønforhandlingsrunder og trivselsmålinger.
  • Rådgive ledere om rekruttering, kompetenceudvikling, personalesager mv.
  • Sparre med ledere om forandringsprocesser og organisationsudvikling.
  • Opbygge og vedligeholde stærke samarbejdsrelationer til ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter.
  • Drive indsatser og tiltag i forhold til medarbejder- og ledelsesudvikling.
  • Udvikle koncepter for bl.a. kompetenceudviklingstiltag og -aktiviteter.
  • Arbejde med indsatser, der bidrager til departementet som en attraktiv arbejdsplads.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har mange års bred HR-erfaring fra ansættelse i en HR-organisation, gerne fra en lignende stilling i staten. Vi lægger vægt på, at du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, og at du løbende har efteruddannet dig strategisk inden for HR-området.

I stillingen lægger vi desuden vægt på, at du:

  • Kan yde relevant, kompetent og nærværende rådgivning og sparring og til ledere, medarbejdere og kolleger i HR.
  • Har faglig og personlig integritet og gennemslagskraft og er i stand til at navigere diplomatisk og netværkende i dialogen med både medarbejdere og ledere også i situationer med krydspres.
  • Har erfaring med lokale lønforhandlingsprocesser og strategiarbejde, f.eks. med udarbejdelse af kompetencestrategi mv.
  • Er tillidsvækkende og kan skabe holdbare relationer på alle niveauer.
  • Er dygtig til at forstå organisationens behov og holde fokus på mål og strategi samtidig med, at du er dygtig til at sikre fremdrift, overblik og den nødvendige koordination af ressourcer.
  • Trives med at holde faglige oplæg og undervise i HR-faglige emner.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et dynamisk tværfagligt miljø, der er kendetegnet af stor faglighed og kvalitet i opgaveløsningen. Når du starter, sørger vi for, at du får en god introduktion til arbejdet og vores samarbejdspartnere. Vi bor på Slotsholmen med udsigt ud over vandet, og vi har en aktiv personaleforening, der holder flere faglige og sociale arrangementer i løbet af året.

Om ansættelsen
Du bliver ansat som chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Du vil være omfattet af ministeriets ordning om konsulentfridage. Du vil således have en 39 timers arbejdsuge mod 11 ekstra fridage årligt.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at kontakte chef for HR Trine Brøbecher på tlf. 4171 4732. Send gerne en SMS – så kan vi aftale tidspunkt for et evt. opkald.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33 og 34.

Du kan læse mere om os på www.sum.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sundheds- og Ældreministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170988&DepartmentId=7795&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879336

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet