BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du drevet af at gøre en forskel for børn og familier? Har du erfaring med at rådgive og vejlede? Og ønsker du at være en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor faglig sparring og samarbejde vægtes højt? Så er stillingen som familieplejekonsulent i Tårnby Kommune måske noget for dig!
Vi søger pr. 1 november 2024 en familieplejekonsulent på 25 timer og en familieplejekonsulent på 37 timer.
Om os: I Tårnby Kommunes center for Børn og Familie arbejder vi målrettet for at sikre, at anbragte børn og unge får en stabil og kontinuerlig anbringelse i deres plejefamilie. Vi tror på, at plejefamilier spiller en afgørende rolle i at sikre et trygt omsorgsmiljø og give et anbragt barn mulighed for at danne nære og stabile relationer til voksne. Derfor har vi stort fokus på pædagogisk supervision, tæt opfølgning og tværfagligt samarbejde.
Som familieplejekonsulent bliver du en del af et engageret team, hvor vi arbejder helhedsorienteret og med en fælles vision om tværfagligt at skabe de bedste betingelser for børn og familiers trivsel. Vores arbejdsplads er kendetegnet ved et stærkt kollegialt sammenhold, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- At finde og matche plejefamilier med de børn og unge, som skal anbringes i en plejefamilie.
- Pædagogisk supervision og rådgivning af plejefamilier, herunder vejledningsbesøg hos plejefamilierne.
- Kvalitetssikring af statusudtalelser og sikring af, at barnets perspektiv træder tydeligt frem i arbejdet.
- Kontinuerlig tværfaglig sparring med børne- og ungerådgivere samt andre relevante samarbejdspartnere.
- Træffe afgørelser vedrørende godkendelse af netværksanbringelser og private plejetilladelser.
- Tilrettelæggelse af kurser og opstartsforløb for pleje- og aflastningsfamilier.
- Deltagelse i dialog møder med plejefamilier og bidrag til triangulering og samarbejde med Socialtilsynet.
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads, hvor du aldrig står alene med dine sager – her er god faglig sparring og et stærkt kollegialt fællesskab.
- En familieplejekonsulentstilling med fokus på helhedsorienteret sagsbehandling og tæt tværfagligt samarbejde.
- Faglig udvikling og støtte, inklusive mulighed for supervision.
- Mulighed for at præge udviklingen i en afdeling i konstant bevægelse og med fokus på høj faglig kvalitet.
- En arbejdsplads, hvor vi værdsætter humor, engagement og det gode arbejdsmiljø.
Om dig:
- Du har en relevant pædagogisk eller socialfaglig uddannelse, gerne med efteruddannelse inden for området.
- Du har gerne erfaring med arbejdet med anbragte børn og unge samt indsigt i specialområdet, f.eks. døgnbehandling eller familiebehandling.
- Du er omstillingsparat, fagligt nysgerrig og villig til at bidrage til både din egen og arbejdspladsens udvikling.
- Du trives i en hverdag med høj kompleksitet og kan arbejde selvstændigt og struktureret.
- Du har stærke kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt, og kan dokumentere praksis systematisk.
Du har kørekort og er villig til at anvende din bil i forbindelse med arbejdet.
Løn- og ansættelsesvilkår: Der er tale om to faste stillinger hvoraf den ene er på 37 timer og den anden 25 timer med opstart den 1. november 2024 eller snarest herefter. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling. Vi indhenter referencer, straffeattest og børneattest som led i ansættelsesprocessen.
Ansøgningsfrist og kontakt: Ansøgningsfristen er fredag d. 20. september 2024, og der afholdes samtaler mandag d. 23. september 2024. For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt Tværfaglig distriktsleder Louise Berthelsen på mail lbe.bk@taarnby.dk eller tlf. 28839601.
Bliv en del af vores dedikerede hold, og vær med til at gøre en forskel for anbragte børn og unge i Tårnby Kommune!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6108227