Har du lyst til at arbejde med politik og økonomi på et centralt område?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Udlændinge- og Integrationsministeriets departement søger fuldmægtige eller konsulenter til Koncernøkonomi. Der er tale om faste stillinger.

Lidt om alt det vi tilbyder
I Koncernøkonomi i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement varetager vi en bred vifte af opgaver: ministerbetjening og beslutningsoplæg, finanslovsarbejde, økonomistyring, konsekvensvurderinger af nye politiske initiativer samt implementering af en række fælles EU-retsakter på Schengenområdet.

I Koncernøkonomi er det vores opgave at sikre det økonomiske fundament bag den førte politik og understøtte den politiske dagsorden. Vi omsætter tal til velfunderede politiske beslutningsoplæg og processer. Dette sker gennem dialog og koordination med ministeriets styrelser, og ved at vi selvstændigt beregner forudsætningerne for og konsekvenserne af nye politiske initiativer. I kontoret er vi primært generalister, men vi er særligt gode til at behandle tal og formidle dem i den rette kontekst.

Du kommer til at indgå i den fælles opgaveløsning i tæt samspil med dine kolleger i kontoret og med andre interessenter, men du kan også forvente at få dine egne ansvarsområder.

Du vil f.eks. kunne få til opgave at:

  • bidrage i forbindelse med udarbejdelsen af ministeriets finanslov
  • være ansvarlig for økonomistyringen af et policyområde eller en styrelse
  • samarbejde med resten af huset og andre ministerområder om policyudvikling af nye initiativer, herunder lovforslag
  • udarbejde beslutningsgrundlag til direktionen og ministeren
  • bidrage til besvarelse af pressehenvendelser samt udarbejdelse af folketingsbesvarelser og samrådsmateriale
  • koordinere høringer og regeringssager
  • deltage i projekter og udarbejdelse af økonomiske analyser
Vores fællesskab i Koncernøkonomi er kendetegnet ved, at fagligheden er i højsædet. Vores hverdag er præget af et spændende politisk og fagligt stærkt miljø, hvor opgaverne er mange og alsidige, og hvor der er gode udviklingsmuligheder.

Vi har i vores opgaveløsning fokus på dialog og vidensdeling. Opgaverne løses i et samarbejde i kontoret, hvor vi er 13 medarbejdere. Vi har en stor kontaktflade og samarbejder med en række interne og eksterne interessenter. Selvom vi arbejder inden for stramme deadlines og høje kvalitetskrav, har vi en uformel omgangstone.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant baggrund fra en økonomi- eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse, f.eks. cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol. mv. Du kan være nyuddannet eller have erfaring, men vigtigst af alt skal du have gå-på-mod og lyst til at arbejde med tal og blive udfordret i din arbejdsdag.

Derudover ser vi gerne, at du har lyst til at arbejde i et politisk og fagligt udviklende miljø, hvor der ofte arbejdes med korte deadlines. Vi forventer desuden, at du:

  • har analytisk sans og kan omsætte tal til proces og velskrevne beslutningsoplæg
  • har flair for tal samt kendskab til og erfaring med Excel som arbejdsredskab
  • er kvalitetsbevidst, har god dømmekraft og sætter den faglige barre højt
  • er proaktiv, strategisk, selvstændig og ansvarsfuld
  • er god til at koordinere og samarbejde - også med andre fagligheder end din egen
Yderligere information
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomsten for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. For den rette ansøger kan der blive tale om ansættelse som konsulent.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Kiri Kirk Petersen på telefonnummer 61 98 34 11 eller e-mail kiri@uim.dk.

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest søndag den 20. august 2023.

Vi forventer at holde samtaler den 23. og 24. august 2023.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade, Slotsholmsgade 10, 1216 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171226&DepartmentId=8635&MediaId=2441&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885440

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet