BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med at arbejde med mennesker? Vil du hjælpe en ung kvinde med at komme ud til træning og aktiviteter? Så læs med her.
Om opgaven
Stillingen er hos en ung kvinde på 21 år. Hun har en senhjerneskade, der bl.a. betyder, at hun er kørestolsbruger og har brug for hjælp til det praktiske og til personlig pleje.
Der er et team ansat hos kvinden, som du bliver en del af, og I vil altid være to på arbejde samtidig. Din opgave er at køre kvindens handicapbil, når hun skal til træning og til aktiviteter. Derudover understøtter du den anden hjælper fx ved opgaver med personlig pleje, hvor kvinden skal liftes.
Om dig
Du har kørekort, og du er en erfaren bilist, der er tryg ved at køre en handicapbil. Du må meget gerne have erfaring med at arbejde som hjælper, eller på anden vis have erfaring med at hjælpe og støtte en borger.
Som menneske er du rolig og åben, og du er god til at indgå i et samarbejde med forskellige kollegaer.
Arbejdstid
Stillingen er på 8 timer om ugen.
Arbejdstiden ligger 2 formiddage om ugen. En vagt er af 4 timers varighed.
De konkrete dage bliver tilrettelagt i januar.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967137