BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi vil skabe en arbejdsplads og et arbejdsmarked i verdensklasse. Derfor søger vi en HR-udviklingskonsulent, som skal være med til at drive udviklingstiltag for ledere og medarbejdere i Beskæftigelsesministeriet.
Din hverdag som HR-udviklingskonsulent I Koncern HR arbejder vi for at understøtte, at ministeriet kan levere i forhold til kerneopgaverne, og at Beskæftigelsesministeriet er en god og attraktiv arbejdsplads med kompetente og ordentlige medarbejdere og ledere. Vi er ambitiøse og vil være i front, når det gælder udvikling af offentlig ledelse og at skabe en god arbejdsplads. Vi lægger vægt på samarbejde - både på tværs af Koncern HR og på hele ministerområdet – og vi prioriterer vores sociale fællesskab højt.
Som HR-udviklingskonsulent skal du være med til at udvikle koncernfælles ledelses- og kompetenceudvikling på tværs af hele ministeriet, og du skal understøtte initiativer og projekter lokalt i departementet. Hos vil du få et bredt spænd af HR-udviklingsopgaver, som løbende vil udfordre og udvikle dig.
Du skal fx være med til at:
- drive tiltag i forhold til ledelsesudvikling
- udvikle kompetenceudviklingstiltag og -aktiviteter
- arbejde med indsatser for at fastholde en høj trivsel i BM
- skrive beslutningsoplæg til chefgrupper, koncernledelse og samarbejdsudvalg.
Du vil få et stort ansvar, men du vil aldrig stå alene, da vi har et godt kollegaskab, sparrer om opgaverne og hjælper hinanden. Vi tilbyder dig spændende udfordringer og udviklingsmuligheder, både når det kommer til dine arbejdsopgaver og dit fagområde. Vi er et kontor, hvor vi giver hinanden et skulderklap for hverdagens små succeser og fejrer de store resultater sammen.
Sæt dit præg på ledelses- og kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet Du er ambitiøs på HR-området, up-to-date med de nyeste trends og kan bringe din teoretiske viden og erfaring i spil. Du lykkedes bedst i rollen som HR-udviklingskonsulent, hvis du:
- har en relevant kandidatuddannelse indenfor HRM, organisationsudvikling eller det samfundsvidenskabelige område
- har minimum et par års erfaring fra en lignende stilling – gerne fra en politisk ledet organisation
- er selvstændig, engageret og god til at planlægge og skabe fremdrift i projekter
- er god til og godt kan lide at samarbejde på alle niveauer af organisationen
- har gode formuleringsevner såvel mundtligt som skriftligt.
Du bliver ansat som fuldmægtig eller konsulent på overenskomsten for akademikere i staten afhængig af dine kvalifikationer.
Vi ser frem til at høre fra dig! Hvis du skal med på holdet, så send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest torsdag d. 24. august 2023, kl. 12.
Vi forventer at holde 1. samtaler fredag den 25. august og 2. samtaler tirsdag den 29. august. Der kan indgå en case som en del af ansættelsesforløbet.
Har du spørgsmål til stillingen eller brug for en uddybning, så er du velkommen til at kontakte HR-chef Rikke Perlman på tlf.nr. 7220 5174.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maiken Bastholm i Koncern HR på tlf.nr. 2147 0742.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Beskæftigelsesministeriet, Holmens Kanal 20, 1060 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171361&DepartmentId=6044&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888672