Implementerings- og projektkonsulent søges til Center for Beskæftigelse og Borgerservice, Tårnby Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Center for Beskæftigelse og Borgerservice blev etableret den 1. januar 2023. Medarbejdere og ledere i centret har mange forskellige fagligheder, og vi er i fuld gang med samarbejdet på tværs og finde potentialerne sammen. Men vi mangler dig, der kan hjælpe os med at sikre og understøtte det spændende forankrings- og implementeringsarbejde, der ligger foran os for at etablere og understøtte udvikling i et velfungerende center. Vores opgave er at lykkes sammen. Kun på den måde kan vi udnytte de mange synergier, der er på tværs af Jobcenter, Ydelsesservice og Borgerservice.

Vi vil møde borgerne og virksomheder, så de oplever at få en helhedsorienteret indsats, der sikrer den rette indsats og hjælp på det rette tidspunkt. Det handler i høj grad om, at vi skal spille sammen som hold og sætte borgerperspektivet i centrum. Kun på denne måde kan vi sammen med borgere og virksomheder finde de gode løsninger.

Vi søger en ny kollega, som på et højt fagligt niveau kan løse udviklings- og analyseopgaver, udarbejde og implementere strategier samt yde ledelsessupport i Center for Beskæftigelse og Borgerservice. Det er vigtigt at du trives med at arbejde på tværs af fagligheder og at du er god til at skabe ejerskab til processerne på alle niveauer. Du bliver én ud af to implementerings- og projektkonsulenter i centret og stillingen er nyoprettet.

I hverdagen kommer du også til at arbejde tæt sammen med både ledere, fagkoordinatorer og medarbejdere på tværs af centret. Du skal derfor kunne arbejde selvstændigt og være vant til at facilitere og drive udviklingsprocesser, men også være god til at danne relationer og være opsøgende til kollegaer og andre interessenter.

Dine opgaver

Som implementerings- og projektkonsulent kommer du til at løse opgaver både indenfor beskæftigelses-, ydelses- og borgerserviceområdet. Din opgave bliver at hjælpe med at understøtte arbejdet med at forene driften, udviklingen og forankringen af indsatserne på tværs af centret. Du får en varieret opgaveportefølje, hvor du både kommer til at arbejde selvstændigt og sammen med dygtige kollegaer i organisationen. Du vil blandt andet skulle stå for:

  • Udarbejde og følge op på handleplaner – herunder sikre inddragelse og ejerskab på tværs af organisationen.
  • Understøtte, implementere og udvikle forskellige initiativer, blandt andet vores interne indsats af jobklubber og jobformidler, implementering af Tårnbymodellen og meget mere.
  • Understøtte centrets arbejde med strategi og forankring af en fælles kerneopgave
  • Implementere nye tiltag og arbejdsgange
  • Politisk betjening, herunder udarbejdelse af politiske sager
  • Metode- og praksisudvikling. Vi er optaget af, at det, vi laver, skal give mening i den kontekst, det skal leve i. Derfor sætter vi en ære i at inddrage medarbejdere såvel som borgere og virksomheder i opgaveløsningen, når det giver mening. Og vi vil gerne blive bedre til at arbejde med afsæt i principper fra servicedesigntilgangen.
Din profil

Hvis du er det helt rigtige match til stillingen, kan du garanteret nikke genkendende til nedenstående:

  • Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau.
  • Du er metodisk stærk og har helt styr på særligt kvalitative metoder, fx interview og observation - men er heller ikke bleg for at arbejde med tal.
  • Du er opsøgende, nysgerrig og udadvendt i din opgaveløsning.
  • Du har stærke relationskompetencer og er god til at samarbejde med mange forskellige typer af mennesker på forskellige niveauer.
  • Du er dygtig til at planlægge og facilitere processer – og det falder dig naturligt at inddrage medarbejderne i dem.
  • Du planlægger selv din opgaveløsning, prioriterer din tid mellem flere forskellige sideløbende opgaver, og du er villig til at gøre en ekstra indsats, når det kræves.
  • Du er dygtig til at skrive og kan formidle komplicerede budskaber kort og præcist både skriftligt og mundtligt.
  • Du har erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation og gerne viden om beskæftigelses-, ydelses- eller borgerserviceområdet.
  • Du kan lide variation i din opgaveløsning og du arbejder selvstændigt og løsningsorienteret.
Det bliver du en del af

Du bliver en del af Center for Beskæftigelse og Borgerservice som består af ca. 150 dygtige og dedikerede medarbejdere og ledere, som hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for de borgere og virksomheder, som vi hverdag møder enten fordi de skal have fornyet deres pas, have hjælp til at komme tilbage i job, eller have udbetalt deres pension eller har ansøgt om en enkeltydelse i forbindelse med en uforudset udgift, som deres egen økonomi har svært ved at rumme.

Du kommer til at indgå i et center, som har en række store og spændende projekter foran sig. Vi arbejder hver dag for at sikre et godt arbejdsmiljø og at vi trives, når vi går på arbejde. Vi er også ambitiøse og vi forventer, at du stiller høje krav til dit eget og andres arbejde.

Du kommer til at referere til centerchefen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte implementerings- og projektkonsulent Alia Saady på telefon +45 3247 1650.

Send din ansøgning med relevant dokumentation senest den 13. marts 2024. Vi forventer at afholde samtaler 19. marts 2024 og anden samtaler 21. marts 2024. Tiltrædelse 1. maj 2024.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998676

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet