Infrastrukturspecialist til IT afdelingen på IT Universitetet i København

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en dygtig infrastrukturspecialist med solid viden inden for både fysisk infrastruktur og servermanagement? Kan du både forstå og implementere komplekse infrastrukturer, og har du lyst til at hjælpe ITU som infrastrukturarkitekt? Hvis ja, så er du den, vi leder efter!

Vi søger en erfaren Infrastrukturspecialist til vores Infrastruktur Core team. I denne rolle vil du sammen med dine kolleger have ansvaret for at vedligeholde og forbedre både vores fysiske infrastruktur, vores servermiljø, og hjælpe med at styre vores leverandørrelationer for at sikre optimal service, stabilitet og værdi.

Som vores nye Infrastrukturspecialist vil dit primære fokus være på at sikre datasikkerheden, optimere vores ressourceanvendelse og overholde relevante compliance-krav. Med det andet ben solidt plantet i infrastrukturarkitekturen vil du have mulighed for at bidrage til designet og implementeringen af vores fremtidige IT-landskab.

Du bliver en del af et dedikeret og dygtigt team af kollegaer der alle arbejder for at levere sikre og stabile løsninger. I vores organisation får du mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer i et dynamisk og inspirerende miljø, hvor der er rig mulighed for at påvirke arbejdsprocesser og teknologivalg.

Har du de nødvendige tekniske kompetencer, og trives du i et miljø, hvor både teknisk dygtighed og samarbejde er i højsædet? Så send os din ansøgning! Vi ser frem til at byde dig velkommen som en central figur i vores IT-afdeling.

Ansvarsområder
Dine arbejdsopgaver vil primært være operationelle:

  • Vedligeholdelse og forbedring af den fysiske infrastruktur: Herunder udføre regelmæssige checks, fejlfinding og opdateringer for at sikre, at al hardware fungerer optimalt.
  • Servermanagement: Sikre, at vores servermiljø er stabilt, sikkert og opdateret med de seneste patches og sikkerhedsopdateringer.
  • Datasikkerhed: Du skal proaktivt arbejde for at beskytte organisationens data ved at sikre, at vi følger best-practice for datasikkerhed.
  • Ressourceoptimering: Sikre, at vores IT-ressourcer bruges effektivt og ikke er overbelastede eller underudnyttede.
  • Compliance: Du skal sørge for, at organisationen overholder alle relevante IT-lovgivninger og -standarder.
  • Leverandørstyring: Du vil arbejde tæt sammen med vores leverandører for at sikre, at vi får den bedste service og værdi for pengene, samt håndtere eventuelle problemer, der måtte opstå.
Herudover skal du bidrage til:

  • Videreudvikling og implementering af infrastruktur, værktøjer og Best-practices til at understøtte OpSec, RDM mv.
  • Teknisk rådgivning: Bidrage med teknisk ekspertise og vejledning til andre afdelinger i organisationen.
  • Dokumentationshåndtering: Udarbejdelse og opdatering af teknisk dokumentation relateret til IT-infrastrukturen.
Desuden er det en nødvendighed, at du kan begå dig på dansk og engelsk, både i skrift og tale.

Baggrund
Vi søger en kandidat med en stærk og dybdegående baggrund inden for IT-infrastruktur, med særlig fokus på Linux og Windows servermanagement, virtualiseringsteknologier, samt leverandørstyring.

Din erfaring med design og implementering af både fysisk infrastruktur og servermiljøer bør afspejle din forståelse for, hvordan disse elementer samarbejder for at skabe en robust og sikker IT-infrastruktur.

Effektiv kommunikation og samarbejde med kolleger og tekniske specialister på tværs af organisationen, og med eksterne samarbejdspartnere er nøglen til denne stilling.

Du har tidligere bevist, at du har stærke planlægningsevner, en struktureret arbejdsstil, og en evne til at kommunikere effektivt.

Du har en relevant uddannelsesbaggrund indenfor IT.

Dine erfaringer skal omfatte dybdegående kendskab til både Linux og Windows miljøer, med særlig ekspertise inden for virtualiseringsteknologier som VMware eller Hyper-V.

Det er en fordel hvis du har erfaring med drift af databaser.

Vores setup er en blanding af Linux og Microsoft. Det er derfor vigtigt at du kan navigere hjemmevant i begge miljøer.

IT-Universitetet tilbyder
ITU tilbyder et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og familieliv til at fungere optimalt.

Ansættelse og aflønning
Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat den 1. september 2023, eller snarest derefter.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte teamleder Stephan Hansen på 7218 5099 hvis du ønsker yderligere information om stillingen.

Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 21. august 2023 kl. 13.00

Samtaler afholdes løbende.
IT-Universitetet benytter test i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.

Vi ønsker at afspejle et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=119&ProjectId=181603&DepartmentId=3439&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886152

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet