IT-projektleder til udvikling af SAP S/4HANA i Banedanmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

IT-projektleder til udvikling af SAP S/4HANA i Banedanmark

Vær med til noget stort – Sæt dit personlige aftryk på IT-understøttelsen af fremtidens grønne og digitale jernbane

Trives du med at arbejde med både teknologi og projektledelse – og med mennesker? Så har du nu chancen for at stige om bord på - hvad vi selv synes - er Danmarks mest spændende projekter inden for SAP S/4HANA. Projekter, som sætter et synligt aftryk på dine kollegers hverdag og som faktisk hjælper til at effektivisere arbejdet med fremtidens grønne digitale jernbane.

Banedanmark konverterede i marts 2023 SAP til det nye, fremtidssikrede S/4HANA. Du skal blandt andet være med til at sikre ny og forbedret digital understøttelse af vedligehold, fornyelse og nyanlæg af jernbanen, ligesom du vil komme til at arbejde med projekter, der skal styrke understøttelsen af økonomi, HR, indkøb og lager samt SAP Fiori, mobil-, og cloudbaserede produkter. Vi arbejder med SAP-projekter i alle størrelser og med stor og lille kompleksitet. Vi garanterer, at du ikke kommer til at kede dig. Vil du være med?

SAP-projektledelse med højt ambitionsniveau og fokus på forandring med effekt

Vi tilbyder et job, hvor du kan udleve dine faglige ambitioner uden at give afkald på balancen mellem arbejdsliv og fritid. Samtidig tilbyder vi muligheden for at bidrage til en vigtig samfundsmæssig opgave – nemlig en velfungerende jernbane.

Som SAP-projektleder får du det faglige ansvar for SAP-projekter i alle størrelser og med forskellige grader af teknisk og forretningsmæssig kompleksitet. Du er den, der skaber overblikket på tværs med din helhedsforståelse for alle de berørte områder af et SAP-projekt, og du er det styrende og koordinerende bindeled mellem dine mange interne og eksterne projektkolleger. Dine primære opgaver bliver at:

  • afdække de forretningsmæssige behov og omsætte dem til konkrete løsninger sammen med vores forretning og leverandører.
  • gennemføre udbud i samarbejde med specialisterne.
  • planlægge og styre projektets aktiviteter og projektdeltagere i alle faser.
  • afklare komplekse udfordringer.
  • overdrage det færdige produkt til drift, support og vedligehold.
  • forretningsmæssig forankring i samarbejde med gevinstejerne.
I Banedanmark er fleksibilitet et nøgleord. Derfor kan du frit vælge om du vil sidde hver dag på vores hovedkontor i centrum af København ved Dybbølsbro Station, hvor det er let at komme til med bil, tog og cykel eller om du foretrækker, at arbejde hjemmefra et par dage om ugen.

Flair for SAP-projekter med kunderne i fokus

Da du kommer ind i en stor organisation med rigtig mange parallelle projekter, er det afgørende, at du kan bevare overblikket og arbejde struktureret og selvstændigt. Det er også vigtigt, at du trives med komplekse udfordringer og med at sætte dig ind i nye processer og funktionalitet, der skifter fra projekt til projekt.

Som bindeled mellem mange forskellige mennesker, skal du selvfølgelig også kunne lide at række ud og få ting til at ske, og du skal kunne gøre det med forståelse og respekt for dine samarbejdspartnere.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Derimod lægger vi vægt på, at dit CV rummer:

  • erfaring med at arbejde med ERP-projekter i større komplekse organisationer – gerne med SAP – men det kan også være Oracle eller lignede.
  • erfaring i rollen som projektleder med succesfuldt gennemførte projekter med et stort forandringselement.
Dit nye team

Du bliver en del af SAP-sektionen, der er forankret i IT, og lige nu består af 24 engagerede og dygtige kolleger, herunder graduates, erfarne SAP-specialister og projektledere med speciale i IT- og SAP-projekter. Vi er fordelt på to teams og du vil blive en del af udviklingsteamet sammen med de øvrige projektledere. Vi arbejder tæt sammen med support- og vedligeholdelsesspecialisterne i søsterteamet, ligesom Banedanmarks forretning og SAP-superbrugerorganisation er vigtige spillere i alle projekterne.

Vi løser vores opgaver gennem en uhøjtidelig omgangstone med plads til at involvere os i hinanden. Vores ambitionsniveau er højt og vi sætter en ære i at sikre de bedste løsninger for brugerne.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Kontakt og ansøgning

Hvis du har lyst til at være med, kan du sende din ansøgning med CV ved at klikke på linket "Søg stillingen" og følge instruktionerne. Samtaler forventes afholdt løbende fra d. 7. august og frem.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionschef Søren Lomholt Hansen på 25183275 i perioden d. 24-28. juli og teamleder Cathrine P. Kleffel på 29174537 i perioden d. 7-14. august.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192450&DepartmentId=22255&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861348

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet