IT-Service Architect til Banedanmarks nye Signalløsning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være helt tæt på vigtige beslutninger, som baner vejen for fremtidens grønne og attraktive jernbane?

Har du lyst til at indgå i Banedanmarks driftsorganisation, og vil du sikre kvaliteten i leverancerne fra Banedanmarks leverandører af signalløsninger? Så kan du være den rette Service Architect for driftssektionen af signalløsningen.
Her er der en mulighed for at arbejde i en del af Banedanmark, der står midt i en digital transformation, hvor vi indfører banebrydende teknologi med potentiale til at revolutionere styringen af togtrafikken. Implementeringen af ERTMS og CBTC er et af de mest avancerede IT-projekter i Danmarkshistorien og understøttes af en international leverandørbase og konsulenter fra hele Europa.

Sektionen Signalsystemer Drift består af i alt fem teams. Du vil indgå i en afdeling under udvikling, hvor du vil være en af flere stærke systemfaglige kompetencerSektionen Signalsystemer Drift består af i alt fem teams. Du vil indgå i en afdeling under udvikling, hvor du vil være en af flere stærke systemfaglige kompetencer, der er ansvarlige for den daglige driftsstabilitet og fremtidige udvikling af systemerne. Der er et stærkt fagligt og uformelt arbejdsmiljø med plads til at have det sjovt, en positiv tilgang til arbejdet og stor indflydelse på forretningen. Alle teams består af specialister, jurister, analytikere og folk med indgående kendskab til forretningen i Banedanmark.

Du sikrer kvalitet via godt samarbejde med systemleverandører

Som Service Architect i driftsorganisationen, bliver du en central spiller i et af de teams af ildsjæle, der professionelt forvalter ejerskabet af de tekniske systemer, der knytter sig til den nye signalløsning. Du bliver en hovedaktør i at sikre en høj kvalitet på serviceydelserne gennem et konstruktivt samarbejde med Banedanmarks leverandører. Herunder har du også muligheden for at bidrage med at skabe bedre processer og rådgive forretningen i, hvordan vi får mest ud af løsningerne.

Dit ansvar vil bl.a. omfatte at:

  • samarbejde med leverandører og brugere for at sikre servicens funktionalitet
  • bidrage med rådgivning på enkeltstående opgaver, såsom incidents eller problems
  • sikre ERTMS-servicens udvikling og kontinuerlige software- og komponentoptimering
  • sikre driftens modtagelse af ibrugtagninger af ERTMS fra projekt
  • sikre og udvikle processer, således de understøtter systemdriften
  • sikre systemdokumentation og -normer
  • supportere og indgå i ITIL-processerne i sektionen.
Hvordan kan typiske opgaver se ud?

Signal Drift er en afdeling under opbygning, hvorfor du vil have en aktiv rolle i at etablere og udvikle de driftsmæssige forhold. Herunder vil du som Servicearkitekt skulle varetage de systemfaglige ansvarsområder i takt med afdelingens udvikling.
Dine opgaver vil bl.a. være:

  • at bistå i lukning af incidents i samarbejde med incident manager, leverandører og operatører
  • at bidrage til løsning af hændelser som har sikkerhedsmæssig karakter (Jernbanesikkerhed & Cyber Security)
  • at verificere ændringer og fejlrettelser i systemet
  • at agere bidragsyder til signalprojekter og ændringsstyring af softwaren og komponenter
  • review og godkendelse af teknisk dokumentation
  • at bidrage til vedligehold af Banedanmarks ISO 27001 certifikat.
Din baggrund
Vi forestiller os, at du har praktisk erfaring eller relevant uddannelsesbaggrund inden for stillingen. Mulige uddannelser kunne være en elektronik-, ingeniør- eller anden relevant IT-uddannelse. Du har gerne erfaring fra jernbanen, rullende materiel, IT-applikationer, data interfaces og har en brændende interesse for at tage ansvar for driften af signalsystemets teknologier og komponenter.

Det er vigtigt, at du har mod på at være med til at udvikle og definere driftsrammerne og at du trives med at have travlt i perioder. Du er god til at indgå i tværfaglige samarbejder og kan tage initiativ.

Du kommer til at gennemføre dine opgaver i et tæt samarbejde med dine kolleger i Signalsystemer og med dine kolleger i projekterne i Signalprogrammet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med togoperatørerne, der har vores signaludstyr ombord på togene og med Trafik, som til dagligt står for planlægningen, afviklingen og opfølgningen på togtrafikken i det meste af Danmark. Selve signalløsningen leveres af underleverandører, hvorfor de også vil være en naturlig del af løsningerne for dit arbejde i hverdagen.

Du får med andre ord en bred kontaktflade, hvorfor det vigtigt, at du som person er proaktiv, samarbejdsvillig og opfølgende.

Du vil fysisk blive placeret i Trafiktårn Øst (Carsten Niebuhrs gade 49) i København sammen med resten af dit team. Signalløsningen dækker hele Danmark, og derfor vil der kunne forekomme rejser til togoperatørerne og Trafiktårnet i Vest i Fredericia i Danmark.
Arbejdssprogene i Banedanmark er dansk og engelsk. Det er forventet at du er fortrolig med engelsk på forhandlingsniveau, da vores samarbejdspartnere og underleverandører kommer fra hele Europa.
Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt Teamleder Christian Walsted Sweeney på cwsn@bane.dk

eller mobil +4551791109. CV og ansøgning vil grundet ferie først blive læst efter ansøgningsfristen er udløbet.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følge instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192495&DepartmentId=22200&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875584

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet