ITWatch søger ny redaktør

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en erfaren journalist, der søger muligheder for at præge og udvikle nyhedsbranchen inden for samtidens måske vigtigste branche, og kunne du tænke dig at være en del af det fremadstormende digitale mediehus Watch Medier, så er du måske vores nye redaktør til ITWatch? 

It-sektoren er fuldstændig afgørende for den samfundsmæssige udvikling, og lige nu udspilles kampen om alt fra den digitale infrastruktur til selvkørende biler, fremtidens sundhedsbehandlinger og ikke mindst AI, som måske ændrer verden, som vi kender den.

Som redaktør på Watch Medier får du en unik mulighed for at dykke ned i den fascinerende udvikling inden for it- og telebranchen og være med til at forme vores redaktionelle indhold. Sammen med ledelsen vil du være med til at udvikle vores medie og sikre, at indholdet altid er relevant, engagerende og i tråd med vores læseres behov. Watch Medier er det førende erhvervsnichemedie inden for de brancher, vi dækker, og redaktørens rolle som skribent, initiativtager, sparringspartner og daglig leder er afgørende for vores succes.

Som redaktionsleder får du det spændende ansvar at lede vores fantastiske hold af seks topmotiverede journalister. I denne nøglerolle er det afgørende, at du som leder formår at skabe et miljø præget af psykologisk tryghed, hvor medarbejderne frit kan udveksle meninger og idéer. Vi sætter stor pris på din evne til at give konstruktiv feedback og støtte vores fælles mål om at levere det bedste indhold til vores læsere.

Stemningen på redaktionen er god, og humøret er højt mens vi udgiver dagens to nyhedsbreve, der sikrer, at beslutningstagere i branchen, er opdateret med seneste nyt. En gang om ugen udgiver vi et karrierenyhedsbrev, hvor vi går tæt på mennesker i branchen og afprøver nye formater i journalistikken.

Hvem er du:

Du har flere års erfaring som nyhedsjournalist og erfaring med erhvervsstof. Endnu bedre er det, hvis du også har indsigt i it- og telebranchen, og det vil være en klar fordel, hvis du tidligere har været leder. Du er vant til at arbejde med korte deadlines og have flere bolde i luften, og så har du altid en god idé til en historie med på arbejde.

Hvem er vi:

Watch Medier er en værdibåret organisation og en unik arbejdsplads. Den publicistiske linje er utvetydig. Vi er uafhængige, kritiske og fair i vores nyhedsdækning. Vores kultur er uformel og inkluderende. Der er kort vej fra idé til handling, og vi sætter trivsel og diversitet højt på dagsordenen. Watch Medier har ambitioner om at skabe Nordeuropas vigtigste virksomhedsjournalistik, og vi gør os umage hver dag, også på de interne linjer, hvor det er vores mål, at kunne måle os med de bedste arbejdspladser i verden.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Vi tilbyder en attraktiv fast stilling på en erhvervsredaktion i vækst og med store ambitioner.
  • Du bliver en del af en erhvervssucces, hvor du bliver en vigtig brik i spillet.
  • Mange medarbejderfordele og karrieremuligheder i JP/Politikens Hus-koncernen.
  • Mulighed for at udleve dine ambitioner og karrieredrømme og samtidig have et balanceret liv.
  • En social arbejdsplads med hygge i fredagsbaren, fester og sociale arrangementer.
  • En sund arbejdsplads med fokus på fysisk og mental sundhed.

Ansøgningen: Upload din ansøgning på jppol.dk/karriere

Ansøgningsfrist: 10. august 2023. For spørgsmål til stillingerne kan du kontakte afgående redaktør Jakob Skouboe, der har fået andet redaktørjob på Watch Medier, på telefonnummer 26158818 eller redaktionschef Henrik Tüchsen på telefon 20194073.

Følgende redaktioner er en del af Watch Medier: KapitalWatch, MediaWatch, FinansWatch, MedWatch, ShippingWatch, EnergiWatch, FødevareWatch, DetailWatch, EjendomsWatch, ITWatch, AMWatch, AdvokatWatch, AgriWatch, CleantechWatch, MobilityWatch og PolicyWatch.

Derudover ejer vi Kommunikationsforum, der blev en del af Watch Medier som et selvstændigt site i foråret 2022.

JP/Politikens Hus - Vi skaber oplyste borgereJP/Politikens Hus er en af Nordens førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi formidler oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne, og det grundlæggende formål med JP/Politikens Hus er at sikre udgivelsen af frie, pålidelige og uafhængige medier. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Marketwire samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland og Norge. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks, Sveriges og Norges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi 12 lokalaviser i Østjylland og fire lokale digitale medier under konceptet JP Lokal. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 3.000 medarbejdere og havde i 2022 en omsætning på mere end 3,7 mia. kr.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Watch Medier A/S, Rådhuspladsen, 1550 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://jppol.dk/jobs/redaktoer/

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874751

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet