Junior IT-projektleder til nyoprettet IT-udviklingssektion i Banedanmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vær med til noget stort! Du kan være med helt fra starten og sætte dit præg på vores nyoprettede IT-udviklingssektion, hvor du skal være med til at sikre administrativ IT-understøttelse af fremtidens grønne og digitale jernbane. En god balance mellem ansvar og støtte

Som Junior IT-projektleder vil du arbejde med større opgaver og mindre projekter, samt løfte nogle mere generelle administrative opgaver på tværs af­ teamet. Du vil få sparring fra teamet og teamlederen, så du kan få perspektiver på de udfordringer du kan møde undervejs. Du vil få ansvaret for at drive dine egne opgaver, men du vil også få opgaver, hvor du skal samarbejde med en seniorkollega om løsning af en konkret opgave – eksempelvis afholdelse af en workshop. I juniorstillingen forventes det, at du nysgerrig, fleksibel og villig til at lære af dine kollegaer. Din opgaveportefølje vil udvikle sig løbende under din ansættelse, når du bliver klar til at påtage dig mere ansvar.

En bred vifte af spændende arbejdsopgaver

Du har mod på projektarbejde i en stor, kompleks og bredt sammensat organisation. Banedanmark rummer 99 forskellige fagligheder, der spænder over alt fra sporteknikere til jurister. Via dine projekter og opgaver sikrer du, at projektleverancerne gennemføres for herigennem at understøtte realiseringen af Banedanmarks strategi.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • planlægning og styring af store opgaver og mindre projekter inden for administrative IT-systemer
  • samarbejde og kommunikation på tværs af Banedanmark – herunder interessenthåndtering og relations arbejde
  • analysearbejde og nedbrydelse af problemstillinger til håndgribelige delmål og leverancer
  • udarbejdelse af projektdokumenter, dokumentationsopgaver og journalisering
  • leverandørkontakt i forbindelse med egne projekter
  • generelle administrative opgaver på tværs af­ IT-udviklingssektionen – eksempelvis mødebooking.
Din erfaring og uddannelsesmæssige baggrund

Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse inden for IT. Du er måske nyuddannet eller har et par års erfaring med projektarbejde inden for IT. Du har en solid teknisk forståelse og brænder for at udvikle administrative IT-systemer, der lever op til sikkerhedskrav og er brugervenlige.

Du ønsker dig en arbejdsplads, hvor du kan være med til at gøre en forskel, der virkelig kan mærkes. Konkret erfaring med IT-udvikling og avanceret systemforståelse for et eller flere administrative IT-systemer er en fordel, men ikke et krav. Erfaring fra tidligere ansættelse (f.eks. studiejob) ved en kompleks og politisk styret myndighed er ligeledes en fordel, men ikke et krav.

Som person er du:

  • resultatorienteret, eksekverende og beslutsom
  • god til at skabe relationer og forstår at gode resultater kræver samarbejde
  • vedholdende og trives med opgaver, hvor vejen til målet ikke nødvendigvis er kendt på forhånd
  • nysgerrig, opsøgende og løsningsorienteret i din tilgang til dine arbejdsopgaver
IT-udviklingssektion i Banedanmark

Der stilles stigende krav til både vores operationelle IT (som ligger i et andet område), men også til udviklingen af det administrative IT om at understøtte både kerne- og støtteprocesser i Banedanmark. Her vil den nye IT-udviklingssektion komme til at spille en afgørende rolle. Du og resten af teamet, som ved årets udgang vil bestå af 5-6 medarbejdere, skal understøtte, at tværgående projekter for administrativ IT gennemføres effektivt og forankres i organisationen. Teamet vil samlet set skulle arbejde med flere typer af projekter, f.eks. procesoptimering af forretningsprocesser, IT-sikkerhedsprojekter, IT-infrastrukturprojekter, nye eller tilpassede IT-services og også bidrage til styrkelse af governance.

Du får arbejdssted i København i flotte lyse lokaler på vores hovedkontor, som er nemt tilgængeligt, hvad enten du er i bil, med tog eller på cykel. Der er fitnessrum, sundhedsordning og mulighed for at arbejde hjemmefra i op til 2 dage om ugen, hvis det passer ind i dine arbejdsopgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 2, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-Udviklingsteamleder Dea Gro Rangholm 20336790. Vi glæder os til at høre fra dig.

Banedanmark opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192572&DepartmentId=22258&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892397

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet