Jurist til forhandling af internationale forsknings- & innovationsprojekter ved Københavns Universitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse for immaterialret og forhandling af kontrakter? Og vil du arbejde i et stabilt velfungerende kontor med god stemning i smukke historiske rammer i indre by og med mulighed for 2 ugentlige hjemmearbejdsdage?

Vi søger nemlig en jurist (fuldmægtig eller specialkonsulent, fuldtid eller deltid) til at yde juridisk bistand ved universitets deltagelse i internationale forsknings- og innovationsprojekter.

Københavns Universitet bedriver excellent forskning, der bidrager til at løse samfundets store udfordringer. Som jurist i Forskningsservice på Københavns Universitet vil du arbejde med forskere og universiteter i verdensklasse, samt SMVér og store virksomheder.

Kontoret består blandt andet af et pre-awardteam (som hjælper forskere med at udarbejde EU-ansøgninger), et post-awardteam (som hjælper forskere med at administrere EU-bevillinger) og et jurateam, der består af 3 jurister, som du vil blive en del af. Her vil du i samarbejde med dine kollegaer stå for at forhandle og udarbejde kontrakter, bl.a. under EU's rammeprogram for forskning og innovation.

Vi forudsætter, at du har

  • en uddannelse som cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende.
Vi ser gerne, at du har

  • erfaring med forhandling og udarbejdelse af kontrakter - Nyuddannede er også meget velkomne til at søge
  • god mundtlig og skriftlig formidlingsevne, herunder engelsk på forhandlingsniveau
  • erfaring med og viden om IPR
  • gennemslagskraft og erfaring med at arbejde selvstændigt med komplicerede juridiske problemstillinger og til tider stramme deadlines
  • gode interkulturelle kompetencer og mod på at arbejde i et internationalt miljø.
Desuden vil det være en fordel, hvis du har

  • erfaring med europæiske og andre internationale forskningssamarbejdsaftaler
  • erfaring med forskningsprojekter mellem f.eks. universiteter og private virksomheder
  • indsigt og interesse i forvaltningsret, persondataret og selskabsret.
Dine primære opgaver

  • forhandling og udarbejdelse af internationale forsknings- og innovationssamarbejdsaftaler samt dertil relaterede aftaler, herunder bl.a. Non-disclosure agreements, Material Transfer Agreements, Secondment Agreements, data processing agreements m.fl.
  • generel juridisk bistand og rådgivning i forbindelse med forsknings- og innovationsprojekter
  • samarbejde med universitetets TechTrans-kontor, fakulteter, institutter og fællesadministration vedrørende forsknings- og innovationsprojekter.
Vi tilbyder

  • et udfordrende og selvstændigt job placeret i et velfungerende og erfarent team
  • bred kontaktflade til såvel interne som eksterne samarbejdsparter
  • en fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv, og som giver mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen
  • ansættelse i hjertet af København i historiske bygninger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer med mulighed for deltid. Du ansættes som fuldmægtig eller specialkonsulent. Ansættelse og aflønning i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Tiltrædelse den 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til juridisk specialkonsulent Diana Nacea (tlf. 35332530 / diana.nacea@adm.ku.dk) eller chef for Forskningsservice Poul Schjørring (tlf. 35320034 / poul.schjorring@adm.ku.dk).

Læs mere om Forskningsservice i Fællesadministrationen på Københavns Universitet på www.fi.ku.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 32 og 33.

Ansøgningsfrist 6. august 2023

Du finder opslaget på http://jobportal.ku.dk/. Ansøgningen bilagt CV samt dokumentation for uddannelse skal sendes elektronisk via http://jobportal.ku.dk/tap/ under Fællesadministrationen (tryk på linket "Send ansøgning" nederst i opslaget).



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

KU - FA - Kbh K, Universitetsfirkanten, Nørregade 10, 1165 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159400&DepartmentId=18964&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858205

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet