Københavns Politi forlænger lukning af rocker-/bandetilholdssted

Profilbillede
dato

En fortsat konflikt i bandemiljøet er baggrunden for, at Københavns Politi forlænger lukningen af et rocker-/bandetilholdssted i Københavns nordvestkvarter. Samtidig udløber lukningen af et andet.

Forlængelsen af lukningen af tilholdsstedet på Svanevej 5 i Nordvest sker for at skabe tryghed for beboerne i det pågældende område. 
 
Lukningen sker med baggrund i politiets vurdering af, at en konflikt mellem to grupperinger fra det kriminelle miljø fortsat er verserende, og tilholdsstedet kan derfor potentielt blive mål i konflikten.
 
Tilholdsstedet holdes foreløbig lukket frem til torsdag den 3. oktober 2024 kl. 19.00. 

I den periode er det forbudt at opholde sig på følgende adresse: 

  • Svanevej 5, 2400 København NV

Lukningen har hjemmel i lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme – bedre kendt som rockerloven.

Tårnby Kommune har nedlagt et samlingsstedsforbud på adressen Tømmerup Stationsvej 8H i Kastrup. Dette har indgået i en samlet, konkret politimæssig vurdering af at lade lukningen af det pågældende tilholdssted udløbe.

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Københavns Politi.
Kilde: Københavns Politi