Det er fortsat vurderingen, at der verserer en konflikt mellem to grupperinger i det københavnske rocker-/bandemiljø. På den baggrund forlænger Københavns Politi lukningen af to tilholdssteder.
Bygningerne kan potentielt være et mål i konflikten, og lukningen forlænges, så beboerne i de to områder kan føle sig sikre og trygge.
Lukningen er nu gældende frem til den 25. januar 2024 kl. 19. I den periode er det forbudt at opholde sig på de to følgende adresser:
- Svanevej 5, 2400 København NV
- Tømmerup Stationsvej 8H, 2770 Kastrup
Lukningen har hjemmel i lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme – bedre kendt som rockerloven.