BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kommunikation i uKirke
Drømmer du om et job, hvor du sammen med andre unge, kan blive klogere på livets mening? Kan du lide at formidle andres idéer og budskaber? Kan du selv fange folks opmærksomhed med dine ord og billeder? – Så er det måske dig, vi mangler på holdet til at lave kirke for og med unge i København.
Du vil få din base i uKirke som en del af Folkekirken Vesterbro. I uKirke har vi ændret måden at være kirke på. Det er et rum i konstant bevægelse, hvor der er plads til alle. Et rum hvor unge kan debattere livets store spørgsmål eller blot hænge i en sofa og nyde stemningen. Et rum, hvor vi er sammen om livet og samarbejder om alt, hvad vi gør.
Dine vigtigste opgaver bliver at
- samle overblikket over vores mange aktiviteter
- lave plakater, flyers, hjemmeside og opslag på sociale medier om vores aktiviteter
- finde på fængende måder at formidle kernen i vores budskaber på
- samskabe med en gruppe frivillige unge om kommunikationen ved at understøtte dem med din faglighed, så deres idéer og produkter fremtræder bedst muligt
Dine nærmeste sparringspartnere er sognets kommunikationsteam og holdet i uKirke, der består af gadepræsten og ungdomspræsten, en kulturmedarbejder og en kirketjener.
Det er en fordel hvis du
- er i gang med en uddannelse indenfor kommunikation
- har masser af erfaring med sociale medier
- kender til selv at være frivillig
- kan lide at få andres idéer til at shine
- er fleksibel ift. planlægning af din arbejdstid
- har en robust natur og personlig modenhed
uKirke bygger på samskabelse, og det er vigtigt, at du kan deltage ved aftenarrangementer ca. en gang om ugen (oftest tirsdag, onsdag, torsdag), og ligesom resten af teamet giver en hånd med, hvor der er brug for den, uanset om det er i køkkenet, ved baren eller med en kost.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte præst i uKirke Therese Møller på therese@ukirke.dk,2961 8552 eller kommunikationschef Birgitte Schmidt Andersen bsa@folkekirken-vesterbro.dk, 6134 0405. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte administrationschef Randi Stenholt-Jacobsen på telefon 2311 5606.
Løn- og ansættelsesvilkår
Det er en stilling på 15 timer ugentligt med start 1. september 2023. Ansættelsen er i Vesterbro Sogn med lønniveau 10.743 kr. og rådighedstillæg 1.106 kr.måned.
Vi indhenter børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgning
Du kan sende din ansøgning via linket på denne side senest mandag den 14. august 2023. Af hensyn til, at vi kan modtage din ansøgning og evt. vedhæftninger, skal alle filer være i pdf-format.
Samtaler vil finde sted 21. august 2023.
Folkekirken Vesterbro er Danmarks største sogn. Menighedsrådet har store ambitioner og stærkt fokus på at være relevant kirke i tiden for folk på Vesterbro. For at møde forskellighederne på Vesterbro arbejder kirkerne med at udvikle forskellige profiler inden for en fælles ramme. Kirkerne drives og bæres af frivillige kræfter i tæt samspil med 14 præster og ca. 40 medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Vesterbro Sogn, Vesterbrogade 67, 1620 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170408&DepartmentId=9433&MediaId=2869&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877374