Konsulent til politisk strategi og administration i Tårnby kommunes sundhedscenter

dato

Vil du være med til at bygge bro mellem politik og kommunal kernevelfærd?

Så er det måske dig, vi søger som konsulent i den centrale stab – Enheden for Udvikling og Administration – i Centret for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed i Tårnby Kommune.

Vores kerneopgave i centeret er ”I fællesskab med borgeren at skabe lige muligheder for at leve et sundt, selvstændigt, aktivt og værdigt liv – et liv, hvor sundhed og trivsel fremmes og sygdom forebygges eller behandles gennem tværfaglighed, høj kvalitet og sammenhæng i indsatser.”

Vi befinder os midt i en spændende transformation, hvor nye værdier og styringsprincipper er i spil. Området er præget af aktuelle reformer – Ældrereformen og Sundhedsreformen – som åbner op for nye former for tværgående samarbejde og nye udviklingsmuligheder. Og her er der ingen planer om massive fyringsrunder eller udflytning – i stedet får du en hverdag med mening og stor indflydelse.

Velkommen til en organisation i bevægelse

I Centret for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed arbejder vi målrettet på at skabe balance mellem høj faglig kvalitet og budgetbalance. I Enheden for Udvikling og Administration understøtter vi centret med opgaver inden for administration, organisationsudvikling, økonomistyring, data og analyser.

Dine opgaver

Som konsulent bliver du en central aktør i koblingen mellem politik og drift – i tæt samarbejde med centerledelsen og kollegaer i staben. Du kommer til at arbejde med:

  • Politikudvikling og understøttelse af Sundhed- og Omsorgsudvalget
  • Strategiudvikling, implementering og ledelsesunderstøttelse i samarbejde med centerchefen og centerledelsen
  • Udarbejdelse og implementering af centrets overordnede kommunikationsstrategi

Afhængig af din profil kan opgaverne blandt andet være

  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af politiske sager samt koordinering og strategisk overblik på tværs af fagudvalgets dagsordener
  • Forberedelse af beslutningsoplæg, koordinering af møder og opfølgning for centerledelsen
  • Udarbejdelse af dagsordner og koordinering af samarbejdet med seniorråd m.fl.
  • Intern og ekstern kommunikation, herunder nyhedsbreve, intranet og vejledningsmateriale

Hvem er du?

Vi søger en konsulent, der:

  • Har stærke analytiske evner og strategisk forståelse
  • Trives i en kompleks organisation med mange interessenter
  • Har lyst til at arbejde tæt på ledelsen og understøtte strategiske beslutninger
  • Tænker politisk og formår at omsætte det til praksis
  • Har gode formidlingsevner både mundtlig og skriftligt

Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsfaglig kandidatuddannelse (fx cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende). Erfaring fra en offentlig organisation er en fordel – men ikke et krav.

Hvad kan du forvente hos os?

Du bliver en del af et center med store ambitioner, åbenhed og stort engagement. Vi byder nye kollegaer velkommen med et stort smil – og tilbyder både faglig og personlig udvikling i et dynamisk og ambitiøst arbejdsmiljø. Her får du mulighed for at sætte tydelige aftryk og være med til at forme fremtidens velfærd inden for sundhed og omsorg.


Mere om os

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder for Administration og Udvikling Malene Boye Roost på telefon 20567787 eller chefkonsulent Pernille E. Christensen på telefon 23 61 36 46.

Ansøgningsfrist den 17. august 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 21.-22. august.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b6525271-3927-4af7-bac7-75d77208effb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet