BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du politisk tæft, et blik for udfordringer og muligheder på beskæftigelsesområdet og kan du begå dig i et felt med mange aktører og interesser? Så er du måske vores nye kollega på beskæftigelsesområdet i KL.
Vi søger en dygtig konsulent til Beskæftigelse, Integration og Socialpolitik, som skal være med til at udvikle KL’s interessevaretagelse på beskæftigelsesområdet i tæt dialog med kommuner, ministerier og parterne på arbejdsmarkedet.
Vores kerneopgave er at varetage kommunernes interesser overfor regering og Folketing, men vi arbejder samtidig tæt sammen med staten omkring implementeringen af lovgivningen. Både beskæftigelses- og socialområdet er jævnligt politisk i vælten og vi forventer, at du har interesse og evner for at arbejde i dette krydsfelt mellem politik og praksis.
Din hverdag i KL
Hele beskæftigelsesområdet er ”oppe i luften” med regeringens bebudede beskæftigelsesreform. Et arbejde, som KL vil bidrage til. Et af de områder, som bl.a. forventes påvirket af en reform er sygedagpengeområdet, som du vil få ansvar for.
Sygedagpengeområdet er et centralt område på beskæftigelsesområdet, der er præget af detailstyrede processer, som giver færre muligheder for individuelt tilrettelagte forløb. Det stækker medarbejdernes faglighed og sender et signal til borgerne om, at de skal tilpasse sig ”systemet” og ikke, at ”systemet” er til for dem. Det er KL’s ønske, at en beskæftigelsesreform gør op med denne tilgang, så der kan fokuseres på kerneopgaven. Nemlig at den sygemeldte genvinder arbejdsevnen og vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.
KL har desuden igangsat et strategisk udviklingsprojekt om fælleskommunale borgerundersøgelser, som vi har behov for en ny projektleder på.
Dine opgaver bliver blandt andet:
- Løbende interessevaretagelse overfor ministerier og styrelser (STAR)
- Udvikling af KL’s politik på sygedagpengeområdet i samarbejde med kommunerne
- Udarbejdelse af sager til vores politiske udvalg og bestyrelsen på bl.a. sygedagpengeområdet
- Projektledelse af arbejdet med borgerundersøgelser
- Håndtering af pressesager
- Indgå i centerets generelle strategiudvikling på beskæftigelsesområdet i et tæt samarbejde med dine kolleger.
Din profil
Vi søger en analytisk og fagligt stærk konsulent, som arbejder struktureret med et godt overblik og samtidig er god til at samarbejde med andre mennesker.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant akademisk uddannelse
- Har viden om og erfaring indenfor det beskæftigelsespolitiske område – gerne fra sygedagpengeområdet – enten fra kommune, stat eller fra anden interesseorganisation
- Har erfaring med projektledelse og interessenthåndtering og flair for at koordinere og sikre fremdrift
- Er stærk i såvel mundtlig som skriftlig kommunikation
- Stærke analytiske evner
- Er god til at skabe relationer og drives af at skabe resultater sammen med andre
- Er ansvarstagende og struktureret.
Vi tilbyder
Du kommer til at blive en del af KL’s Center for Beskæftigelse, Integration og Socialpolitik med i alt 32 medarbejdere. I centeret er der to kontorchefer, som har hvert sit ansvarsområde, samtidig med, at der på relevante områder samarbejdes på tværs af fagområder.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for personlig sparring og kompetenceudvikling. Du vil samtidig komme til et center med et godt socialt miljø kendetegnet ved en uhøjtidelig omgangstone.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 11. juni, men vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Kandidater, der går videre til anden samtale, må forvente at skulle løse en case i forbindelse med samtalen ligesom der kan blive anvendt logik- og personanalyser ifm. rekrutteringen.
Vil du vide mere eller har du spørgsmål kan du ringe til kontorchef Claus Ørum Mogensen på tlf. 2324 7062.
Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere https://virtuel.kl.dk/karriereikl/index.html?lang=da#/scene/5367/5368.
KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere.
KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KLbidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
KL, Weidekampsgade, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=1722&departmentId=18965&ProjectId=143958&MediaId=5
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842786