BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lyder det er spændende at arbejde med bakterier og ønsker du at arbejde udførligt med opgaverne samtidig med du har det store overblik? Så er du måske vores nye kollega på Statens Serum Institut. Vi mangler en laborant/bioanalytiker, der har erfaring med bl.a. diagnostik, typning, resistensbestemmelser og databehandling.
Om Tarmbakteriologisk laboratorium
I Tarmbakteriologisk laboratorium varetager vi den nationale reference diagnostik, og laver overvågning og forskning på det tarmbakteriologiske område. I laboratoriet udføres et bredt spektrum af analyser, herunder identifikation af tarmpatogene bakterier i patientprøver, antibiotikaresistens bestemmelser, helgenomsekvensering af bakterier og diverse PCR-metoder til påvisning af gener. Vi er 10 ansatte i laboratoriet, 9 laboranter/bioanalytikere og 1 AC'er. Herudover samarbejder vi med kollegaer med forskellige fagekspertiser.
Din hverdag hos os
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- registrering af prøver og prøvebesvarelse i LIMS
- primær diagnostik
- serotypning ved agglutinationstests
- resistensbestemmelser
- DNA-oprensning og PCR
- databehandling i Excel, Access og BioNumerics.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er uddannet laborant/bioanalytiker, og at du har erfaring inden for følgende områder:
- primær diagnostik og typning af bakterier
- resistensbestemmelse ved disk-diffusion og MIC-metoderne
- DNA oprensning og PCR
- LIMS-databehandling og databaser.
Vi tilbyder
Du får et spændende job i et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi har betalt frokostpause og er centralt beliggende i København tæt på offentlig transport.
Om ansættelsen
Afhængig af din baggrund, bliver du ansat efter gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes organisationer (OAO-S-Fællesoverenskomsten) og efter gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. laboranter eller
gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10-Centralorganisationen (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for bioanalytikere.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til afsnitsleder Mia Torpdahl på tlf.: 3268 3643.
Er du interesseret?
Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 27. Du kan læse mere om os på www.ssi.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SSI, Artillerivej 5, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169892&DepartmentId=9178&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849518