Læge til introduktionsstilling i samfundsmedicin i Tilsyn og Rådgivning Øst (etårig stilling)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du nysgerrig på det samfundsmedicinske speciale og administrativ medicin? Så tilbyder vi en introduktionsstilling, hvor du får mulighed for at bruge din lægefaglighed i et samfundsmedicinsk perspektiv.

Om Tilsyn og Rådgivning Øst
Vi er en stor sundhedsfaglig enhed med ca. 90 medarbejdere, herunder læger, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, tandlæger, folkesundhedskandidater og andre akademikere samt administrativt personale.

Vi fører tilsyn med behandlingssteder og autoriserede sundhedspersoner. Vi varetager opgaver i relation til samfundets beredskab og yder sundhedsfaglig rådgivning til andre myndigheder og sundhedspersoner vedrørende bl.a. anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme, miljøforurening, retslægelige ligsyn, trafikmedicin mm.

Vi har et tæt samarbejde med styrelsens øvrige enheder, herunder den tilsvarende enhed Tilsyn og Rådgivning Vest og den sundhedsjuridiske enhed. Vi er en velfungerende uddannelsesafdeling for speciallægeuddannelsen i samfundsmedicin, og har løbende 5 læger ansat i introduktions- og hoveduddannelsesstillinger.

Dine primære arbejdsopgaver
Som læge i introduktionsstilling, får du efter grundig oplæring opgaver inden for en bred vifte af enhedens områder.

Opgaverne vil typisk omfatte:

  • telefonvagter, hvor du håndterer henvendelser fra andre myndigheder og sundhedspersoner om bl.a. sundhedsfaglige og sundhedsjuridiske spørgsmål, tilfælde af smitsomme sygdomme, spørgsmål til kørekortsager, miljøforurening og beredskabshændelser
  • retslægelige ligsyn i samarbejde med politiet - samt eventuel opfølgning på disse
  • oplysningssager, hvor du indhenter og gennemgår materiale, som fx journaler, mhp. vurdering af, om der er en bekymring for patientsikkerheden
  • tilsynsaktiviteter, hvor du deltager i udgående tilsyn på behandlingssteder og/eller i samtaler med sundhedspersoner
  • andre opgaver, afhængigt af dine ønsker og kompetencer.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er uddannet læge og har gennemført den kliniske basisuddannelse. Vi ser også gerne, at du har erfaring fra yderligere ansættelser i sundhedsvæsenet.

Du er nysgerrig på det samfundsmedicinske speciale og arbejdet med administrativ medicin, er god til at samarbejde og trives i et travlt og tværfagligt miljø.

Derudover er det en fordel, hvis du har:

  • interesse for og erfaring med et eller flere af enhedens arbejdsområder
  • interesse for og erfaring med organisatoriske lægelige opgaver
  • interesse for sundhedsjuridiske problemstillinger
  • gode kompetencer inden for it.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, hvor du kan bruge din lægefaglighed i et bredere samfundsmedicinsk perspektiv. Et udfordrende arbejde, hvor du lærer at agere som en myndighed og navigere i feltet af andre statslige, regionale og kommunale myndigheder. Et lærerigt arbejde, hvor du kan tilegne dig samfundsmedicinske, organisatoriske og sundhedsjuridiske kompetencer af relevans.

Du bliver en del af et aktivt tværfagligt miljø, hvor du i tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at udforske dit potentiale inden for det samfundsmedicinske speciale. Enheden er præget af et godt læringsmiljø med god mulighed for supervision og feedback både fra den øvrige lægegruppe og fra andre faggrupper. Vi sørger for god oplæring, herunder bred introduktion og en række relevante interne uddannelsesdage. Derudover er der mulighed for besøg på andre uddannelsessteder inden for samfundsmedicin. Du får en fleksibel arbejdsdag, hvor du får mulighed for selv at tilrettelægge dit arbejde i vidt omfang.

Om ansættelsen
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Foreningen af Yngre Læger.

Stillingen er en vagtfri et-årig introduktionsstilling til specialet samfundsmedicin. Stillingen ønskes besat henholdsvis 1. november 2023, eller efter aftale.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til uddannelsesansvarlig overlæge Marianne Søborg Nielsen, tlf. 7222 9219 eller sektionsleder, overlæge Jeppe Nørgaard Rasmussen tlf. 2327 9773.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansøgningsfrist 3. september 2023. Ansættelsessamtaler afholdes den 7. og 8. september 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Styrelsen for Patientsikkerhed, Islands Brygge, Islands Brygge 67, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171420&DepartmentId=8844&MediaId=2524&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889877

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet