Led ledelsesteamet i Børnehuset Munkebjergvej i charmerende Vestamager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Munkebjergvej søger ny leder og souschef.

Hvis du og en kollega/ven/bekendt går og drømmer om at arbejde sammen som ledelse, eller hvis du blot går og drømmer om at være enten leder eller souschef, så er der nu mulighed for det her i vores unikke børnehus.

Børnehuset har, efter en turbulent periode, brug for et nyt ledelsesteam.

Personalegruppen er stabil og velfungerende, og personalet drømmer om et ledelsesteam, der kan sætte retningen, udvikle en stærk struktur og et fagligt højt børnemiljø sammen med dem.

Børnehuset er en integreret institution med 36 vuggestue og 60 børnehavebørn, samt 20 fastansatte medarbejdere.

Lederstillingen er ikke en del af normeringen og souschefstillingen er en kombinationsstilling, hvor der både er børnetimer og timer til ledelse, drift og administrative opgaver.

Ledelsesteamet består udover leder og souschef også af en afdelingsleder, som er tilknyttet vuggestueafdelingen.

Børnehuset er beliggende i et villakvarter på Vestamager, midt i grønne områder og med Fælleden og Vestamager Naturcenter som nærmeste naboer.

Børnehuset har to store legepladser til begge afdelinger og til efteråret skal børnehavens legeplads igennem en større renovering, hvor der bl.a. bliver lavet ny cykelbane, nyt klatrestativ, nyt gyngestativ.

Børnehuset arbejder bl.a. med naturen som læringsrum og har etableret små nyttehaver ud for hver børnehavegruppe, som bruges i det pædagogiske arbejde.

Børnehuset har flere fokusområder som skal udvikles og arbejdes på:

  • Legekultur
  • Forældresamarbejde
  • Det pædagogiske måltid
  • De fysiske læringsmiljøer
  • Det psykiske arbejdsmiljø.

Om jobbet som souschef i Børnehuset Munkebjergvej

Som souschef skal du være god til at finde balancen mellem at være stuepædagog og indgå i et ledelsesteam.

Souschefen skal kunne varetage lederens opgaver og ansvar i lederens fravær.

Souschefen har ansvar for, i samarbejde med lederen at udvikle pædagogik, struktur og drift.

Det forventes at souschefen arbejder loyalt ud fra de pædagogiske retningslinjer og sikrer at der arbejdes efter aftalte indsatser i den pædagogiske praksis.

Om jobbet som leder i Tårnby kommune

I Tårnby kommune har vi fastholdt en traditionel ledelsesorganisering, med ledelsesteam i alle dagtilbud. Vi mener, at muligheden for at bedrive faglig ledelse, sker bedst ved ledelse tæt på børn, personale og i den pædagogiske praksis.

Alle ledere er tilknyttet et forpligtende ledernetværk. De forpligtende ledernetværk er en ledelsesform og en samarbejdsstruktur, der har betydning for alle i og omkring det enkelte dagtilbud.

Forpligtelsen for den enkelte leder rækker således ud over deltagelses- og mødepligt. Ledelsesnetværket har sammen ansvar for netværkenes fællesskab, funktion og opgavevaretagelse, herunder fælles udvikling, opgaveløsning, uddelegering af ledelsesansvar og ledelsesopgaver, kommunikation, møde- og projektafvikling, samarbejde med andre mv.

Det indebærer desuden, at alle dagtilbud bidrager med ressourcer som kompetencer, viden og tid til netværket og dagtilbuddene.

Netværkenes forpligtelser indeholder både gensidige forpligtelser mellem lederne og egne dagtilbud og administrative eller politisk fastsatte forpligtelser.

I Center for Dagtilbud og Pædagogik arbejder et større team, bestående af 8 pædagogiske vejledere, Legepatruljen, 4 pædagogiske konsulenter, et administrativt team, samt en teamleder og en centerchef for at understøtte kommunens dagtilbud i at drive dagtilbud med en pædagogisk praksis med stærke børnefællesskaber.

Du vil komme til at opleve en kommune med stærke fællesskaber og et godt samarbejde med andre ledere, medarbejdere i PPR, Familieafdelingen og Center for dagtilbud og Pædagogik.

Det forventes at du/I er uddannet pædagoger. Hvis ikke I allerede har en diplomuddannelse i ledelse, forventes det at I har lyst til at tage den.

Vi glæder os til at se jer/dig og fortælle om en spændende ledelsesopgave og at du forhåbentlig har lyst til at være med til at skrive det nye kapitel i Børnehuset Munkebjergvejs historie.

Hvis du ønsker at se Børnehuset eller høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanne Nielsen på mobil 2445 4058 eller centerchef i Center for Dagtilbud og Pædagogik Dorte Stjernø 3247 1448.

Vi forventer at holde samtaler i slutningen af september.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105138

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet