Vil du med på holdet i mulighedernes kommune? Og vil du være med til at sætte dit præg på udviklingen af en ambitiøs kommune?
Tårnby Kommune søger to centerchefer til henholdsvis Center for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed samt Center for Økonomi, IT og Digitalisering. Begge stillinger er centrale i den samlede organisation og giver rig mulighed for at sætte retning og bidrage til den videre udvikling i en kommune med høj faglighed, stærke værdier og et godt arbejdsmiljø.
Tårnby Kommune beskrives som mulighedernes kommune og rummer mange potentialer. Det gælder både for den enkelte borger, for erhvervsvirksomheder og turister. Kommunen har en unik placering med kort afstand til København, Kastrup Lufthavn samt kystnære områder ud til Øresund og rekreative arealer i Naturpark Amager med et rigt og mangfoldigt plante- og dyreliv.
Som centerchef bliver det derfor en vigtig opgave, foruden udviklingen og driften af det enkelte center, at bidrage til, at Tårnby Kommune også i fremtiden er mulighedernes kommune. En kommune med en helhedsorienteret, effektiv og værdig understøttende service til alle kommunens ca. 44.000 borgere.
Centerchef for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed
Området for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed har et stort fokus og prioriteres højt af politikerne i Tårnby Kommune. I Tårnby Kommune arbejdes der i disse år målrettet mod at have de rette kompetencer de rette steder. Der arbejdes for at udvikle nære sundhedstilbud, sikre sammenhæng i borgernes forløb og understøtte en ældrepleje og en hjemmepleje med fokus på værdighed, tryghed og medbestemmelse.
Kommunens fokus på udviklingen af området for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed har således til formål at støtte op om det gode ældreliv i særdeleshed for kommunens borgere, men også sundhedsfremmende og -forbyggende indsatser i almindelighed - såvel som det gode arbejdsmiljø og den høje trivsel blandt ældre- og sundhedsområdets medarbejdere.
Som centerchef for Center for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed refererer du til direktør Ina Ringsdal, og du vil som centerchef være ansvarlig for at lede og videreudvikle centeret, herunder have det overordnede ansvar for kommunens tilbud og varetagelsen af opgaver og indsatser bredt inden for Rehabiliterings-, Omsorgs- og Sundhedsområdet. Centeret er ansvarlig for kommunens plejehjem, hjemmepleje, daghjem, pensionisthuse og sundhedscenter, og du vil som centerchef have i alt syv ledere i reference.
Som centerchef får du ansvar for en række vigtige opgaver, herunder kan følgende fremhæves, at:
- implementere Tårnby Kommunes ældre- og værdighedspolitik, som vægter værdighed, selvbestemmelse og livskvalitet for de ældre borgere.
- udvikle og implementere kommunens politikker og strategier, herunder arbejde med Sundheds- og Ældrereformen samt understøtte udviklingen af plejehjem og andre omsorgstilbud.
- skabe kvalitet i og understøtte udvikling af sundheds- og ældreplejen.
- sikre en gennemsigtig ressourcestyring og en solid drift af ældre- og sundhedsområdet.
Vi søger en centerchef for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed med følgende kompetencer:
- relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med ledelse inden for ældre- og sundhedsområdet.
- kendskab til kommunale strukturer og politiske processer samt erfaring med budgetstyring og økonomisk planlægning.
- stærke relationelle og kommunikative kompetencer samt evne til at arbejde tværfagligt og tænke strategisk.
- politisk tæft og forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation.
Du kan læse mere om stillingen i det udvidede stillings- og profilmateriale.
Centerchef for Økonomi, IT og Digitalisering
Som centerchef for det nyetablerede Center for Økonomi, IT og Digitalisering vil du få en afgørende rolle i at udvikle og drive et nyt center, som er en sammenlægning af Center for Økonomi, Indkøb og Dataunderstøttelse og Center for Udvikling og Digitalisering. Desuden tilføres centret opgaven vedrørende ejendomsbeskatning.
Du vil som centerchef for Økonomi, IT og Digitalisering referere til vicekommunaldirektøren Johnny Sell og understøtter samtidig i det daglige arbejde den samlede direktion. Center for Økonomi, IT og Digitalisering består af 5 teams med 4 teamledere og ca. 50 medarbejdere. Du bliver en vigtig del af en ambitiøs og velfungerende centerchefgruppe i en kommune med en solid økonomi og fagligt dygtige medarbejdere.
Centerchefen for Økonomi, IT og Digitalisering får ansvar for en række spændende drifts- og udviklingsopgaver, som blandt andet omfatter, at:
- sikre en god proces for sammenlægningen af de to centre.
- understøtte en strategisk og moderne tilgang til økonomistyring, herunder styrke fokus på en mere dataunderstøttet økonomistyring.
- bidrage til udviklingen og driften på IT- og digitaliseringsområdet, herunder fokus på implementering af NIS 2.
- bidrage til et tæt og godt samarbejde med de øvrige centerchefer og direktionen og sikre en god dialog og involverende proces.
Vi søger en centerchef for Økonomi, IT og Digitalisering med følgende kompetencer:
- relevant faglig baggrund og erfaring med kommunaløkonomi, økonomistyring og budget-processer.
- erfaring med IT- og digitaliseringsområdet, herunder informations- og cybersikkerhed.
- erfaring med ledelse af ledere.
- stærke relationelle og kommunikative kompetencer samt politisk tæft.
- evne til at arbejde strategisk og tænke innovativt.
Du kan læse mere om stillingen i det udvidede stillings- og profilmateriale.
Praktiske oplysninger for begge stillinger:
Tiltrædelse: 1. oktober 2025
Ansøgningsfrist: tirsdag den 5. august 2025
Du kan søge stillingerne her:
Centerchef for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed – søg her
Centerchef for Økonomi, IT og Digitalisering – søg her
For yderligere oplysninger:
Centerchef for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed
Kontakt enten direktør Ina Ringsdal, Tlf.: 20 59 17 76 eller associeret partner, Mia Fruergaard, MUUSMANN A/S, Tlf.: 21 29 70 79.
Centerchef for Økonomi, IT og Digitalisering
Kontakt enten vicekommunaldirektør Johnny Sell, Tlf.: 32 47 11 00 eller adm. direktør Chris E. Petersen, MUUSMANN A/S, Tlf. 81 71 75 16.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d5b7de53-b7f6-4bfa-9ce1-049cf63dd158