Ledelse af kritiske it-systemer i dansk luftrum hos Naviair

dato

Brug dig selv og dine lederevner i en rolle, hvor du skaber værdi for både dine medarbejdere og hele organisationen. Vil du arbejde med it i en branche, hvor stabil drift er altafgørende, og hvor dit arbejde har direkte betydning for sikkerheden i dansk luftrum?

Som vores nye kollega får du ledelsesansvaret for 24/7/365-overvågning og 1st level support af de luftfartstekniske systemer, som flyvelederne i Naviair er afhængige af.

Hvis du prioriterer god ledelse samt udvikling af dine medarbejder og dit team, og hvis du trives med ansvar og finder luftfart meningsfuldt og spændende, så er du måske den, vi søger.

Om stillingen
Som teamchef bliver du personaleleder og fagansvarlig for et specialistteam, der arbejder med overvågning og first-line support af luftfartstekniske systemer. Du vil referere til chefen af Core Operations og have ansvar for et team på 16 medarbejdere, som alle har en teknisk/operativ baggrund og mange års erfaring med området. Teamet er endvidere med til at sikre stabil drift og håndterer fejl og hændelser på netværks-, infrastruktur- og cybersikkerhedsniveau.

Din primære rolle er at være en nærværende personaleleder, der kan facilitere teamets fortsatte rejse og udvikling. Vi er ambitiøse og vil gerne løbende skabe mere forretningsværdi i hele organisationen. Derfor kommer du sammen med dit team resten af organisationen til at arbejde på, at vores services matcher forretningsbehovet og de løbende krav og ønsker.

Naviair IT er opstartet på en længere transformationsrejse, hvor organisation skal udvikles og udefrakommende krav skal implementeres. Derfor er det vigtigt at du kan løfte denne store opgave i samarbejde med dit team, som er det centralt omdrejningspunkt for hele vores operative setup.

Dine primære opgaver:

  • Være en engageret og motiverende leder, der kan udvikle medarbejderne og teamet i en god retning
  • Sikre stabil drift og overvågning, der er afgørende for sikkerheden i dansk luftrum
  • Planlægge og koordinere teamets opgaver, herunder drift, vedligeholdelse og projekter
  • Sikre, at teamets systemer lever op til fastsatte performancekrav og serviceniveauer
  • Rapportere til ledelsen om driftsstatus og eventuelle uregelmæssigheder
Din hverdag vil veksle mellem ledelses-, administrative-, drifts- og projektmæssige opgaver i et miljø, hvor to dage sjældent er ens. Du får mulighed for at sætte retningen i forhold til de udfordringer, der opstår, når den teknologiske udvikling indenfor netværk og sikkerhed flytter sig til noget nyt.

Om dig
Vi forventer, at du har teknisk indsigt og erfaring med ledelse af tekniske teams. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, at:

  • Du har erfaring med personaleledelse af medarbejdere i drift, administration og projektarbejde
  • Du har erfaring med drift og vagtordninger på kritiske systemer 24/7/365 med 2/3-holdsskift
  • Du har erfaring fra luftfart, staten eller organisationer med samfundskritiske systemer
  • Du har analytiske evner og kan gennemskue komplekse projekter og situationer med teknisk indhold
  • Du er velformuleret i mundtlig og skriftlig kommunikation på både dansk og engelsk
Bliv en del af en arbejdsplads med et helt specielt sammenhold
Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job. I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus. Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning med lækker og varieret mad, trænings- og motionslokalet og en god pensionsordning. I hverdagen har vi derudover gode muligheder for at arbejde hjemme og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes i henhold til gældende aftaler og uden højeste arbejdstid. Dette indebærer bl.a., at det kan være nødvendigt at være til stede i virksomheden uden for normal arbejdstid og i weekender for at dække Naviairs behov for en effektiv drift. Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden ”Hemmeligt” (NATO SECRET) samt gennemfører et vellykket CV-baggrundstjek.

Ansøgning og samtaler
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kim Lohse på telefon 4044 7632 eller e-mail: klo@naviair.dk.

Klik på "Ansøg" og send en motiveret ansøgning og dit CV senest fredag den 6. juni 2025.

Samtaler forventes afholdt i uge 25 og 26.

Der indgår tests i ansættelsesproceduren. 

Naviair ser mangfoldighed som en styrke og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset baggrund til at søge stillingen. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Naviair, Naviair Alle , 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4787c597-5fb2-4429-b2f2-034bb85a32fc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet