Vi søger en chef for Business Development, der vil være med til at sikre, at Naviair udbygger sin solide position i markedet og skaber nye indtægtskilder, der understøtter vores strategiske retning.
Som chef for Business Development bliver du en del af Naviairs kommercielle afdeling, hvor vi arbejder med internationale relationer, partnerskaber, kommunikation og branding. Sammen med dit team vil du have ansvaret for at fremme og forbedre vores kommercielle aktiviteter, skabe samarbejder med kunder og partnere – samt opdage nye forretningsmuligheder.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Lede og udvikle et mindre team af dygtige medarbejdere
- Sikre tydelig governance og struktur for kontraktstyring og tilbudsgivning, i samarbejde med juridiske, tekniske og operative afdelinger.
- Understøtte CCO med udvikling og eksekvering af vores kommercielle strategi
- Identificere, udvikle og forhandle strategiske partnerskaber med lufthavne, ANSP’er og industrien
- Drive Naviairs strategi inden for UTM-området – fra markedsdialog til konkrete pilotprojekter
- Optimere dialogen med Naviairs kunder og sikre stærke, langsigtede relationer
- Har solid erfaring med business development, kontraktforhandling og kommerciel strategi – gerne fra luftfart, infrastruktur eller beslægtede brancher
- Har dokumenteret evne til at udvikle og gennemføre komplekse partnerskaber
- Er analytisk stærk, struktureret og kan omsætte strategiske muligheder til konkrete resultater
- Har gode samarbejdsevner på tværs af fagligheder og organisationer
- Taler og skriver både dansk og engelsk flydende
- Som person er du engageret, nysgerrig og fokuseret på resultater. Du trives i en rolle, hvor nye områder skal formes og modnes – og du formår at tænke strategisk og handle pragmatisk.
Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job. I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus. Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning med lækker og varieret mad, trænings- og motionslokale og en god pensionsordning. I hverdagen har vi derudover gode muligheder for at arbejde hjemme og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.
Løn og ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer pr. uge.
Løn og ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst i staten. Lønnen fastsættes på et niveau, der er afhængigt af erfaringer og kvalifikationer.
Ansættelse er desuden betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).
Ansøgning og samtaler
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CCO Thorsten Elkjær på e-mail tea@naviair.dk eller telefon 20998080.
Klik på "Ansøg" og send en motiveret ansøgning og dit CV senest torsdag den 28. september 2025.
Naviair ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede og kvalificerede kandidater til at søge stillingen – uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Naviair, Naviair Alle , 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5730e8cd-4ffc-4169-afdb-1c576e1bf21d