Leder søges til rehabiliteringsområdet Tårnby kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lede en engageret medarbejdergruppe, skabe struktur i en dynamisk hverdag i højt tempo og trives du med udfordrende og komplekse borgerforløb, der kræver høj sygeplejefaglighed og konstant udvikling? –Så er det lige præcis dig, vi leder efter!

Om stillingen:

Du får ledelsen af Rehabiliteringscenteret, der er kommunens mest komplekse sygeplejefaglige funktion. Det betyder, at du får ledelsesansvar for en enhed med tværfaglige kompetencer, hvor udvikling og den daglige opgavevaretagelse sker med afsæt i viden og best practice, og i tæt samarbejde med visitation, terapeuter, kvalitetsenhed og selvfølgelig borgere og pårørende. De komplekse borgerforløb stiller krav til en tæt og god kontakt til såvel kommunens egne enheder som til hospitaler, læger, apoteker mv.
Du refererer til distriktslederen for området og bliver del af et velfungerende og ambitiøst lederteam. Den overordnede målsætning for teamet er sammen at indfri forventningerne i kommunens ambitiøse Ældrestrategi, som du kan læse mere om her.

Du overtager en enhed med omkring 27 medarbejdere som bl.a. består af en vagtplanlægger, sygeplejersker, Sosu-assistenter, aktivitetsmedarbejdere og køkkenmedarbejder. Hertil er der en terapeutgruppe, der er en del af den daglige tværfaglige rehabilitering.

Om rehabiliteringsområdet (TRC):

TRC består af 32 døgnpladser og 10 dagspladser, hvor der kan visiteres til rehabiliterings- eller vurderingsforløb. Lige nu er 16 af døgnpladserne samt alle dagspladserne i drift. Kerneopgaven er at støtte og styrke borgere, der har væsentlige funktionsnedsættelser på grund af sygdom, tilskadekomst eller aldersbetinget svækkelse, Efter forløb på TRC, understøttes borgeren i overgangen til en hverdag i eget hjem med eller uden hjemmepleje, plejehjem, handicapbolig e.lign.

Om ledelsesudfordringen:

Der er et stort fokus på at etablere et udviklende læringsmiljø og vende et hektisk arbejdsmiljø til at kompetencer organiseret sættes i spil. At kunne tiltrække fastholde og kontinuerligt udvikle kompetencerne hos passionerede og engagerede medarbejdere som vælger disse fagspecialer til. Ydermere kræver det evnen til at planlægge, disponere og prioritere den daglige indsats i en meget omskiftelig og udfordrende hverdag. I bedste fald og sikre at alle teams agerer på et tværfagligt og velkoordineret højt niveau, hvor ingen bolde ryger på gulvet, og hvor alle bidrager aktivt, også når tingene går stærkt. Der arbejdes fokuseret med at styrke den sundhedsfaglige dokumentationspraksis, at højne det faglige grundlag og at indarbejde en faglig kultur med både sikkerhed og kvalitet for øje.

Om dig:

Du er uddannet sygeplejerske med ledelse som en del af dit DNA. Du har, dine ledelseserfaringer til trods, bibeholdt dine sygeplejefaglige evner så du kan være medarbejdernes sparringspartner, og faglige omdrejningspunkt, som sikrer kvaliteten i forløbene. I arbejdsfællesskabet skaber du struktur, orden og sikrer et psykologisk trygt arbejdsmiljø hvor kompetencer, viden og erfaringer deles. Dine værdier, holdninger og etiske kompas gør dig til en vigtig kulturbærer og rollemodel. Du forstår at sætte positive aftryk og rammer og at vende udfordringer til positiv energi. Du har ambitioner for at højne fagligheden og læringsmiljøet. Du ser muligheder for udvikling flere steder, måske i potentialet for udvikling af en tværgående studieunit, måske i et tæt samspil med hospitaler og øvrige samarbejdspartnere.

Du får:

  • En udfordrende lederstilling i en organisation med klare mål for den fremtidige udvikling
  • Ledelsen af en medarbejdergruppe som både har "Ja-hatten" på, gerne VIL ledes, og ser lyst på fremtiden
  • Et arbejdsfællesskab hvor den gode energi fylder, og alle siger godmorgen
  • Gode fysiske rammer, faciliteter og et nært samarbejde med træningsenheden

Du har:

  • En uddannelse som sygeplejerske og erfaring med ledelse
  • Relevant viden og erfaring med kompleks sygepleje evt. fra en hospitalsafdeling gerne kirurgisk og eller medicinsk afdeling
  • Evnen til at arbejde med kultur og forandringer
  • Lysten til at indgå i et i et udviklingsorienteret lederteam

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med DSR efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest . Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Anders Krauch på 2196 8060 eller anders@humanassist.dk.

Vi afholder samtaler henholdsvis d. 23. samt 30. oktober og fristen for modtagelse af ansøgninger er senest d. 19. oktober. Der udarbejdes, inden sidste samtalerunde en danskudviklet personanalyse som du modtager en dybdegående personlig feedback på før samtale.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Digitalisering og Udvikling, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926209

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet