BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Løn- og personalemedarbejder søges til Københavns Domkirke Vor Frue Kirke i København søger en ny Løn- og personalemedarbejder, som kan understøtte Menighedsrådet i løn-, ansættelses- og personaleadministrative opgaver samt rådgive og vejlede medarbejderne inden for området.
Vor Frue Kirke i København er en fungerende levende sognekirke midt i hovedstaden. 6 præster, 35 medarbejdere, 3 ledere og en chef beskæftiger sig med såvel gudstjenester og kirkelige handlinger som koncerter, menighedsliv, diakoni, natkirke og administration. Herudover er tilknyttet et stort antal frivillige og en engageret menighed.
Du vil blive en del af et stærkt nydannet administrationsteam, der har til formål at understøtte kirkens virke, og du vil have reference til administrationschefen.
Arbejdsopgaverne udvikler sig løbende, men består primært af:
- Indberetning af løn og fravær for kirkens medarbejdere i FLØS (kirkernes lønsystem)
- Udarbejdelse af ansættelsesaftaler- og annoncer, rekrutteringsstrategier, funktionsbeskrivelser etc.
- Koordinering af lønforhandlinger med de faglige organisationer i samarbejde med menighedsråd, personaleudvalg og administrationschef
- Strukturere og vedligeholde de digitale personalemapper
- Rådgivning og sagsbehandling i forbindelse med personalesager
- Håndtering af sygefravær herunder refusioner
- Bidrage til at udvikle personalepolitik og personalehåndbog
- Udarbejde oversigter over medarbejdernes efteruddannelser, kurser mv.
- Indhentning af straffe- og børneattester
- Indgå i planlægning af udviklingsdage for medarbejdere, trivselsundersøgelser, arbejdsmiljø mv.
Vi søger en ny kollega, som kan matche de fleste af disse kompetencer:
- en relevant uddannelse samt erfaring med løn- og personaleområdet
- god til at skabe relationer og kommunikere klart
- god til at planlægge og prioritere din arbejdstid, struktureret og omstillingsparat
- rutineret bruger af lønsystemer. En fordel med erfaring med FLØS.
- erfaring med håndtering af overenskomster
- erfaring med udvikling af HR-politik, personalehåndbog og med at skabe et struktureret arbejdsmiljø for forskelligartede medarbejdergrupper.
- blik for hvordan forskelligartede fagligheder mødes i styrkede fællesskaber
- mod på efteruddannelse, såfremt du ikke er uddannet kordegn
Til gengæld for vores høje forventninger tilbyder vi:
- Engagerede kolleger og et arbejdsmiljø præget af formål og ønske om at bidrage bedst muligt.
- Et meningsfyldt arbejde til gavn og glæde for både kirken og dens mange forskelligartede brugere og modtagere.
- Et menighedsråd der har fokus på faglig oprustning, arbejdsglæde og gode rammer for såvel medarbejdere, menighed som frivillige.
- Mulighed for at sætte dit eget præg på løsning af opgaver og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af opgaver og arbejdstid.
- Faglig sparring af administrationschef, Menighedsrådets personaleansvarlige og kirkens personaleudvalg.
Du får fast arbejdsplads i Københavns Domkirkes administration på kirkekontoret i Domkirkens Hus. På kontoret er dine kolleger kordegnen, regnskabsføreren, kommunikationsmedarbejderen og administrationschefen. Du får en grundig introduktion til din nye arbejdsplads, og sammen lægger vi en plan for din opstart.
Læs mere på www.domkirken.dk.
Løn og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer og vi har en fleksibel arbejdstid. Ansættelsesstart snarest muligt og senest 15. august 2023.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 –
Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en forudsætning for ansættelse, at en ansøger, der ikke er eller har været ansat i stilling som kordegn med tjenestemands- eller overenskomstansættelses vilkår, og som ikke allerede har gennemført kordegneuddannelsen, gennemfører 5 ugers obligatorisk uddannelse. Herudover skal de krævede regnskabsmoduler ligeledes gennemføres inden 2 år efter ansættelsen. Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk. Kontakt os gerne, hvis du har brug for en uddybning af dette uddannelseskrav.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 302.851,00 kr.- 401.278,00 kr. (aktuelt niveau pr. 1. april 2023). Fikspunktet er 317.995,00 kr. (aktuelt niveau pr. 1. april 2023), hertil kommer årligt ok-tillæg på kr. 866,50 (aktuelt niveau pr. 1. april 2023). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen og rådighedstillægget udgør årligt 35.931,00 kr. (aktuelt niveau pr. 1. april 2023). Den endelige løn fastsættes ud fra dine kvalifikationer og erfaring indenfor ovenstående ramme.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrationschef Henrik Kousholt på tlf. 31226639.
Ansøgningen med relevante bilag sendes vi link herunder.
Ansøgningen skal være Vor Frue Kirke i hænde senest den 15. juni 2023 kl. 12. Vi indkalder løbende til samtaler. Der vil blive indhentet referencer.
Alle interesserede – uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – opfordres til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Domkirke Vor Frue Kirke, Nørregade 8, 1165 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169635&DepartmentId=9431&MediaId=2871&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845935