Min nye bedste ven? (Handicaphjælper til 14 årig dreng)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du den person, der brænder for at gøre en forskel i hverdagen og blive en uundværlig del af mit liv som min nye bedste ven?

 

Lad mig fortælle lidt om mig selv: Jeg hedder Augustus og er 14 år gammel, frisk, lidt fræk og altid klar på et godt grin. Jeg elsker at være i centrum og sørger altid for at der er liv og glade dage omkring mig. Jeg har cerebral parese (spastisk lammet) og epilepsi, hvilket betyder, at jeg ikke har meget sprog. Men tro mig, når vi først lærer hinanden at kende, vil du ikke være i tvivl om, hvad jeg forsøger at udtrykke. I vores familie sætter vi stor pris på humor, sjov og ballade, så det er vigtigt, at du også kan slippe dit indre barn løs og være klar på leg og eventyr overalt sammen med mig.

 

Jeg søger en ven, der har lyst til at hoppe i svømmehallen med mig, tage på gåture eller hjælpe mig med at lave mad og bage kager i køkkenet. Der er også brug for, at du hjælper mig med påklædning, personlig pleje, hygiejne og spisning. Min familie består af min far, mor, min tvillingbror og vores hund.

 

Nu til dig: Det er vigtigt for mig, at du er stabil, tålmodig og ansvarlig. Du skal kunne tage initiativ og finde på sjove og spændende aktiviteter, selv når dagene til tider kan synes lidt ensformige. Du vil tilbringe hverdagene sammen med mig og min mor. Det er vigtigt, at du er i god form og fysisk stærk, da jobbet indebærer noget løft. Vi håber, at du kan blive en del af vores familie i lang tid, mindst et år, og at du er klar på at hjælpe til med praktiske opgaver i hjemmet efter behov.

 

Om jobbet: Arbejdstiden er 25-30 timer om ugen i dagtimerne på hverdage. Jobbet er placeret i vores hjem i Tårnby, og vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.

 

Kvalifikationer:

- Fleksibilitet.

- Modenhed og ansvarsfølelse.

- Du er god med børn og har et godt humør.

- Du er humoristisk og kan tage initiativ.

- Empatisk.

- Mødestabil.

- Du kan skrive og tale dansk.

 

Er du klar på at blive en del af mit liv og skabe masser af gode minder sammen? Send gerne en seriøs og motiveret ansøgning på mail til ateam@outlook.dk.

 

Jeg glæder mig til at møde dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

House Of A, Ilbro Alle, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991443

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet