BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ministeriernes Børnehus er en virkelig hyggelig og pædagogisk velfunderet 0-6 års institution beliggende 1 minut fra Rådhuspladsen - lige i hjertet af København. En af vores dygtige pædagoger er gravid og vi søger derfor hendes afløser i 1 af vores vuggestuegrupper. Vi sætter stor pris på kombinationen af, at vi er placeret meget centralt i byen, samtidig med at vi er beriget med en skøn, grøn legeplads. Placeringen betyder, at vi gør flittigt brug af de mange kulturelle tilbud i vores nærmiljø, såsom museer, teatre, biblioteker, parker etc.
Vi er normeret til 42 vuggestuebørn fordelt på 3 stuer og 60 børnehavebørn fordelt på 3 stuer. Vi er en selvejende institution, fortrinsvis til rådighed for børn af forældre, der er ansat i ministerier, tilhørende departementer og styrelser samt Det Kongelige Bibliotek. Åbningstiden er 7.30-17.15 mandag til fredag.
Stillingen er på ca. 35 timer og er et barselsvikariat i vuggestuen og er med opstart d. 22. september eller hvornår det passer før eller efter.
I Ministeriernes Børnehus vægter vi et højt fagligt niveau, en god normering, og en udtalt positiv tilgang til børnene, forældrene, hinanden og arbejdet. Det har skabt en rigtig behagelig, udviklende og stabil arbejdsplads, hvor man har lyst til at blive, når man først er startet. Vi har en rigtig fin arbejdsmiljøvurdering og ligger ifølge en undersøgelse nr. 2 i hele landet, når det drejer sig om arbejdsmiljø i daginstitutioner, størstedelen af medarbejderne været her i mange år. I vuggestuen har vi som sagt en god normering, hvilket betyder, at vi på hver stue har ansat 2 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere til 14 vuggestuebørn.
Vores grundlæggende børnesyn er, at børn er unikke, værdifulde, kompetente, kreative og fantasifulde.
Vores pædagogiske grundlag er baseret på:
Respekt, ligeværd, empati, ansvarlighed, et positivt menneskesyn, samt at forskellighed er en styrke.
Vi søger en pædagog, der vil arbejde i et hus, hvor vi ønsker:
- At du er anerkendende og har et positivt menneskesyn, samt har en positiv tilgang til børn, forældre, kolleger og arbejdet.
- At du er stabil og ansvarsfuld.
- At du bidrager til, at institutionen opleves som et kvalificeret dagtilbud for vores børn.
- At du tager udgangspunkt i institutionens værdigrundlag og kultur i det daglige pædagogiske arbejde.
- At du udviser engagement, nærvær og autencitet i samværet med børnene.
- At du reflekterer over egen praksis.
- At du vil vise interesse for egen faglige såvel som personlige udvikling.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, glæder vi os til at høre nærmere fra dig.
Ansøgning sendes til post@miniborn.dk, mærket 'ansøgning barselsvikariat'
Vi afholder løbende samtaler.
Hører du ikke fra os inden den 1. september, er stillingen afsat til anden side.
Stillingen er et barselsvikariat.
Du er velkommen til at kontakte leder Lise Degn på tlf. 25 55 01 78 for yderligere information og vi tilbyder gerne en rundvisning i vores skønne børnehus, så du kan få et indtryk af stedet og os.
Løn og ansættelsesvilkår:
Vi følger gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ministeriernes Børnehus, Vester Voldgade, 1552 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: post@miniborn.dk
Telefonisk: 25550178
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888949