BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at være tæt på de strategiske beslutninger og servicere den øverste ledelse i en central virksomhed inden for luftfartsbranchen? Kan du se dig selv i en hverdag, hvor du har ansvaret for en bred vifte af opgaver? Trives du med at være på forkant, når du leverer en sikker og god service? Som ansat i direktionssekretariatet i Naviair får du rig mulighed for at udnytte alle dine evner for planlægning, eksekvering og relationsopbygning.
Du bliver en del af en ambitiøs organisation
Som ansat i Naviair bliver du en del af luftfartsbranche. Vores kerneopgave i Naviair er at sørge for, at flyene kommer sikkert og effektivt igennem det danske luftrum samt ind og ud af lufthavnene. Vi har afdelinger i Danmark, Grønland og på Færøerne, som afvikler lufttrafikken og vedligeholder det avancerede tekniske udstyr, som skal bruges hertil. Vi er en organisation med en stor international snitflade, og har mange forskellige samarbejdspartnere i forskellige internationale fora herunder på EU- og FN-niveau.
Ud over kerneopgaven med at styre lufttrafikken, har vi en række projekter i gang, som skal sikre, at Naviairs opgaver fortsat bliver løst på et højt niveau i fremtiden. Disse tæller bl.a. nyt system til lufttrafiktjenestetrafik og bistand til at hjemtage styringen af det grønlandske luftrum. Dertil kommer, at luftfartsbranchen er i rivende udvikling med stort fokus på at gøre flyrejser mere bæredygtige – en udvikling som vi i Naviair gør vores for at bidrage til.
Om jobbet
Vi søger en struktureret og ansvarsbevidst kollega med en positiv og selvstændig tilgang til opgaveløsningen. Du kan forvente at få et unikt indblik i topledelsens arbejde i en spændende branche og et bredt kendskab til organisationens arbejdsområder.
Du skal være med til at sikre, at sagsgange og arbejdsdage forløber smidigt og effektivt – ved at servicere direktionen og den øverste ledelse. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
• Forberedelse af interne og eksterne møder; mødematerialer, dagsordener og præsentationer
• Opfølgning på møder; referater og håndtering af aktioner
• Udarbejdelse af notater, analysearbejde, projektarbejde mv.
• Generel betjening af den øverste ledelse
Vores forventninger er, at du:
• Kan præsentere komplekse problemstillinger på en letforståelig måde
• Navigerer sikkert i forhold til processtyring og årsplaner, kvalitetssikring af og feedback på materiale, mødeforberedelse og referater
• Er selvstændig og resultatorienteret
• Sætter pris på videndeling og sparring med hele organisationen
• Har en relevant akademisk uddannelsesmæssig baggrund
• Er nyuddannet eller har et par års erfaring
Du vil blive en del af direktionssekretariatet, som består af en sekretariatschef, to direktionskonsulenter og en direktionssekretær. Direktionssekretariatet er en del af stabsafdelingen Corporate Support, hvor også funktionerne jura, kommunikation og analyse er forankret. Du vil således indgå i en afdeling med mange forskellige fagligheder, hvor vi hjælper hinanden.
Vi tilbyder
En varieret og meningsfyldt arbejdsdag på en arbejdsplads med en imødekommende og uformel omgangstone.
Fysisk vil du være lokaliseret i Kastrup, hvor vi har gode, lyse lokaler med en helt særlig udsigt over lufthavnen og start- og landingsbanerne. Vi har fokus på et arbejdsliv i balance, og du får god mulighed for medbestemmelse og fleksibilitet i opgaveløsningen. Derudover tilbyder vi:
• Mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen
• Mobil, PC og betalt hjemmeopkobling
• Fri parkering og god kantineordning
• Flere trænings- og motionslokaler og sociale aktiviteter på tværs
• Sundhedsordning hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus
• Gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer
• Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomster i staten samt afhængig af kvalifikationer
• God pensionsordning
Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).
Start din nye karriere sådan
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Signe Finderup Slot på telefon +45 61360116 eller e-mail: SFS@naviair.dk.
Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 21. september 2023. Vær opmærksom på, at vi holder samtaler løbende.
Der kan indgå test som en del af rekrutteringsprocessen.
Vi er ca. 600 medarbejdere i Naviair, som dagligt bidrager til at lede fly sikkert, effektivt gennem det danske luftrum. Vi skaber værdi for luftfarten, samfundet og erhvervslivet, ved at sørge for mobilitet og tilgængelighed i det danske luftrum og har aktiviteter og lokationer i både Danmark, på Færøerne og i Grønland. Vi har fokus på mennesker i vores virksomhed og arbejder med mangfoldighed, trivsel, ledelse, kompetenceudvikling og vores sociale ansvar. Vi arbejder også med flere verdensmål fx konkrete tiltag til flere kvinder i vores operative og tekniske afdelinger samt i ledelse. Læs om vores spændende virke, vores arbejdsplads og projekter på naviair.dk eller i seneste rapporter her: Naviair - Årsrapporter
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Naviair, Naviair Alle 1, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1194&ProjectId=144044&DepartmentId=18957&MediaId=4623&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905614