NEXT søger IT-supporter til Valby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af vores on-site IT-support team, der til daglig hjælper vores brugere med alt fra arbejdsstationer og systemændringer, til projektdeltagelse? Og brænder du for at hjælpe vores kunder i den daglige support? Så kan det være dig, som vi lige nu søger. 
 
Hvem er vi?
Du bliver en del af afdelingen IT-Service, og du kommer til at referere til driftsleder Peder Dideriksen. 

I IT-Service bemander vi, og er repræsenteret på, alle NEXTs 12 lokationer spredt i hele Københavnsområdet. Dine nærmeste kollegaer bliver en blanding af ejendomshåndværkere, frontpersonale og naturligvis dine IT-kollegaer fra andre lokationer, samt afdelingerne IT-Infrastruktur, IT-stab og IT-Udvikling.

 
En stor del af vores samarbejde foregår digitalt, og vi bruger primært Microsoft Teams til at kommunikere på. I det daglige refererer du opgavemæssigt til en teamkoordinator, som har til opgave at dække vores to hovedområder: gymnasierne samt erhvervsuddannelserne/AMU. Du bliver en del af et kreativt og dygtigt team, hvor der er højt til loftet og et endnu højere, fagligt niveau. Vi er stolte af vores arbejdsplads og forventer, at du bidrager til kulturen og ønsker at inspirere dine kollegaer hver dag.
 
Primære arbejdsopgaver

  • installation, konfiguration og support af forskellige typer af enheder: laptops og stationære computere (Windows samt Mac), printere, AV udstyr, mobiltelefoner mv.
  • vedligeholdelse og videreudbygning af hele vores dokumentation i samarbejde med infrastrukturgruppen
  • generel support af alle typer problemstillinger for hele vores kundekreds, elever, undervisere, stab mv.
  • sparring med IT-ledelsen vedr. IT-strategi/udvikling af IT-organisationen
Vi søger en profil, som
  • er uddannet IT-supporter eller tilsvarende, og har en bred viden om IT – særligt et kendskab til Mac-udstyr
  • er tillidsvækkende, resultatorienteret og pligtopfyldende
  • er selvstændig, analytisk, grundig og struktureret
  • brænder for at yde en god service til både vores elever og medarbejdere
Ansættelsesvilkår 
Stillingen er på fuldtid, og er placeret i Valby på Sukkertoppen gymnasium. Du skal dog påregne skiftende arbejdssteder. 
 
Du bliver ansat efter Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-s) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere mellem Skatteministeriet og HK-Stat.
 
Vi håber, at du kan starte d. 1. september 2023 eller hurtigst muligt derefter. 
 
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
 
Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
 
Du er velkommen til at kontakte it-driftsleder Peder Dideriksen på tlf. 22 58 57 54 eller mail pjd@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
 
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
 
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Læs mere på https://nextkbh.dk/roegfri-skole/. 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

NEXT Uddannelse København, Carl Jacobsens Vej, 25, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://nextkbh.career.emply.com/ad/next-soger-it-supporter-til-valby/nh8vr7/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872886

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet