Nordregårdsskolen søger viceskoleleder, der brænder for folkeskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nordregårdsskolen – En god skole at lære i, en god skole at være i.

Vores viceskoleleder er blevet skolens nye skoleleder, og derfor søger vi en ny viceskoleleder til vores skole. Vi søger en pædagogisk og udviklingsorienteret viceskoleleder til vores ledelsesteam, der desuden består af skoleleder, område- og indskolingsleder, administrativ leder og teknisk serviceleder. Nordregårdsskolen er en to-sporet skole med ca. 400 elever, 31 lærere samt fire børnehaveklassepædagoger. SFO'en består af to afdelinger med hver sin daglige leder samt pædagoger og pædagogmedhjælpere, der også er en del af skolens hverdag.

Nordregårdsskolen arbejder med PLF (professionelle læringsfællesskaber), elevernes trivsel og inklusion som særlige indsatsområder. Skolen er også en del af skolestyrken www.skolestyrken.dk, hvor fokus er at sikre klassetrivsel samt forebyggelse af mobning.

Tårnby Kommune har udviklet og vedtaget en inklusionsstrategi ”Stærke Børnefællesskaber”, der bl.a. har til formål at videreudvikle en kultur med fokus på, at alle børn gør det bedste, de kan, og at alle børn skal være en del af fællesskabet. Medarbejdere og ledere skal derfor vedvarende være nysgerrige på at finde nye veje og handlemuligheder, så flest mulige børn trives og udvikles i og tæt på almenmiljøet.

Skolens ledelsesteam står sammen om at udvikle og koordinere opgaverne for at give elever og medarbejdere de bedst mulige rammer for læring og trivsel. Vil du være viceskoleleder for engagerede medarbejdere i et tæt samarbejde med elever, forældre, og skolens øvrige ledelse, og er du stærk i både det pædagogiske, det administrative samt personaleledelse, så er det måske dig, vi leder efter.

Vi forventer, at du
  • Har ledelseserfaring fra skoleverdenen
  • Har en pædagogisk uddannelse samt en diplom i ledelse eller er indstillet på at tage den
  • Er tydelig, relationskompetent og kan skabe legitimitet i din lederrolle
  • Er struktureret i både arbejdsform og dokumentation
  • Er god til den daglige drift og samtidig i stand til at gribe akutte opgaver og bevare overblikket
  • Kan samarbejde med forældre, personale og eksterne samarbejdspartnere
  • Er i besiddelse af et analytisk og strategisk overblik
  • Er optaget af skolens kultur og arbejdsmiljø for såvel elever som medarbejdere
  • Kan varetage det daglige ledelsesansvar, herunder personaleudvikling, elev- og forældrekontakt, konflikthåndtering med mere
Vi kan tilbyde dig
  • Et stærkt og engageret ledelsesteam
  • En tryg arbejdsplads med et godt ry
  • En skole med ambitioner, højt til loftet og et ønske om fortsat udvikling
  • Et tæt samarbejde med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere med en stor fællesskabsfølelse for kerneopgaven
  • En aktiv og interesseret skolebestyrelse
  • En hverdag præget af ærlighed, åbenhed, fleksibilitet og medinddragelse
  • En stilling, hvor du selv har mulighed for at være med til at præge indhold og form - dine primære arbejdsopgaver aftaler vi i fællesskab i ledelsesteamet
Praktisk information

Nordregårdsskolen ligger i kommunens vestlige del med gode transportforbindelser. Det er let at komme hertil i bil eller på cykel. Tårnby station ligger få minutters gang fra skolen.

Vil du vide mere om Nordregårdsskolen, så klik her: https://ng.aula.dk/

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fastansættelse på fuld tid med tiltrædelse pr. 1.4.2024.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Annette Gottlieb eller konstitueret viceskoleleder Tobias Vestergaard på telefon 3251 4033. Du er også meget velkommen til at lave en aftale om at besøge os.

Ansøgningsfristen er d. 18. februar 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 22. februar 2024 fra kl. 16.00, med mulighed for anden samtale mandag den 26. februar 2024.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980485

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet