Nyuddannede til Banedanmarks IT-afdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du nyuddannet eller afslutter du snart din uddannelse? Og har du et ønske om at komme til at arbejde med IT? Banedanmark søger tre nyuddannede til 1-årige IT-graduate-forløb til vores IT-afdeling.

I IT har vi ansvaret for Banedanmarks administrative IT-systemer, som understøtter, at vi udvikler og bygger en attraktiv, grøn, sikker og effektiv jernbane.

IT-graduate-forløbene starter den 1. september 2023 og arbejdsstedet vil være i København på Banedanmarks hovedkontor ved Dybbølsbro station.

Som IT-graduate vil du igennem forløbet få opbygget og udviklet dine kompetencer inden for IT, så du derved bliver klædt på i forhold til efterfølgende at kunne søge forskellige stillinger inden for IT. Kompleksiteten i dine opgaver og ansvarsområder vil igennem forløbet stige løbende, så du hele tiden bliver udfordret på din faglige kunnen. Derudover vil du også igennem forløbet få rig mulighed for at opbygge et solidt netværk blandt dygtige IT-eksperter.

Vi forventer at ansætte tre IT-graduates i afdelingen i alt – én i hver af de sektioner angivet nedenfor. Her vil du få mulighed for løbende at sparre fagligt og socialisere med de andre IT-graduates i afdelingen. Du vil blive tilknyttet en af de tre sektioner på baggrund af din profil. Hvis du har særlige præferencer, så bedes du angive dette i din ansøgning.

Graduate i afdelingen InfoDok

InfoDok har ansvaret for at sikre forvaltning og udbredelse af Banedanmarks administrative dokumenthåndteringssystem F2, SharePoint Online, M365, herunder Teams og snart Power Platformen samt afleveringer af bevaringsværdige IT-systemer til Rigsarkivet. Deres arbejde består i at implementere, supportere, vedligeholde, udvikle og rådgive om systemerne, så Banedanmarks forretningsgange og brugerne understøttes bedst muligt og samtidig overholder krav til god dokumenthåndtering og arkiveringsregler som offentlig myndighed. Sammen med disse kerneleverancer arbejder de kontinuerligt med opgaver og projekter, hvor de for eksempel øger brugernes bevidsthed om korrekt brug af systemerne, optimerer på processer og procedurer eller tage nye applikationer i brug inden for blandt andet M365.

Graduate i afdelingen IT-drift

IT-drift har ansvaret for at sikre drift af Banedanmarks administrative pc’er, systemer og netværk, hvor drift og support er outsourcet til tredje part. De er en grænseflade mellem forretningen og Banedanmarks driftsleverandør, og deres arbejde består i at administrere, vedligeholde og udvikle driften, samt rådgive Banedanmark i brugen af de forskellige IT-løsninger. Sektionen består af en blanding af Service Level Managere, IT-medarbejdere/teknikere, IT-arkitekter og IT-projektkoordinatorer, som i samarbejde står for indkøb af IT-udstyr, licens management, operationel sikkerhed, udrulning af print- og plotløsninger, diverse projekter samt koordinering af forretningstest.

Graduate i afdelingen SAP

SAP har ansvaret for at sikre drift og udvikling af Banedanmarks SAP-systemer. SAP er Banedanmarks ERP-system, der anvendes til blandt andet at IT-understøtte forretningens processer ifm. vedligeholdelse af jernbanen, indkøb, HR, økonomi og projektstyring. I SAP-sektionen er der to teams. Det ene team hedder SAP Projekter og står for at drive store udviklingsprojekter inden for SAP. Det andet team hedder SAP System Support og Vedligehold, og står for den daglige drift, support og udvikling af SAP-systemerne. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med eksterne leverandører og derfor består en stor del af arbejdet i at være bindeled mellem forretningen og de eksterne leverandører. Som graduate i SAP vil du blive ansat i SAP System Support og Vedligehold, men vil i løbet af forløbet også deltage i aktiviteter med SAP Projekter.

Karrieremuligheder i Banedanmark

Når du er færdig med dit graduate-forløb, vil du kunne søge stillinger i de respektive afdelinger, men der kan også være andre karrieremuligheder. Bemærk dog, at vi ikke kan garantere fastansættelse efter endt forløb.

Hvem er du

Vi forventer at du inden ansættelsesstart har gennemført en uddannelse på minimum bachelor-niveau. Studieretningen er ikke afgørende, men det vil være en fordel, hvis du har gennemført en uddannelse, hvor IT har indgået som et væsentligt element. Måske har du derudover erfaring fra et relevant studiejob og har lyst til flere udfordringer. Du er struktureret og god til at skabe overblik for dig selv og dine kolleger. Du arbejder godt sammen med andre, men evner også tage ansvar og drive opgaver selvstændigt.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt teamleder i SAP System Support og Vedligehold Lasse Vissing Nielsen. Søg elektronisk og send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgningerne og indkalder løbende til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg jobbet her” nedenfor og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192445&DepartmentId=22258&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859785

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet