Pædagog søges til Børnehuset Irlandsvej i Tårnby Kommune med fokus på børneperspektiv og kreative læringsmiljøer

dato

Vi søger dig der er anerkendende og omsorgsfuld, har et stort overblik og møder de mennesker du omgås med i dagligdagen med en positiv og anerkendende tilgang. Du har også en høj faglighed og er oprigtig, tillidsfuld og ansvarlig.

Børnehuset Irlandsvej er en integreret institution, som består af en vuggestueafdeling med 36 børn fordelt på tre stuer og en børnehaveafdeling med ca. 60 børn ligeledes fordelt på tre stuer. Personalegruppen består af 21 fastansatte og ca. 5 vikarer. Vi er en god blanding af unge og rutinerede, pædagoger og medhjælpere, som alle er med til at få et stort hus til at fungere i en travl, men sjov hverdag.

Som børnehus vægter vi et godt og nærværende arbejdsmiljø, hvor der er plads til mangfoldighed. Vi lykkes, når alle kan se en mening med den pædagogiske praksis og er med til at højne hinanden gennem et tillidsfuldt samarbejde. Sammen løfter og skaber vi den bedste hverdag for et godt og udviklende børne og læringsmiljø.

På Irlandsvej er vi i gang med at udvikle et fælles pædagogisk ståsted. Vi er et hus i en positiv udvikling med et nyt ledelsesteam med stor fokus på medinddragelse, udvikling og trivsel og en personalegruppe, som ønsker at skabe de bedste rammer for børnene, og hver dag gør en stor indsats for at give børnene den bedste hverdag. Vi er i øjeblikket særligt optagede af at skabe læringsmiljøer, der inspirerer børnenes legeudvikling og skal i gang med at arbejde med pædagogen/pædagogmedhjælperens rolle i legen, når børnene skal udvikle positive legeerfaringer.

Vi søger en pædagog, som er vild med børn og som kan arbejde selvstændigt, igangsættende, har overblik og som gør sig umage med at samarbejde på alle planer. Vi lægger vægt på en god dialog mellem kollegaer, børn og forældre.

Vi er stolte af vores to store legepladser, der indbyder til leg og fordybelse i alt slags vejr. Foruden har vi et samarbejde med Naturskolen, Hovedbiblioteket, Legepatruljen, Den blå planet mm. Vi fragter gerne børnene rundt i vores cykelbusser, hvis vi ikke er på gåben eller med offentlig transport.

I Børnehuset Irlandsvej samarbejder vi om at berige børnenes hverdag med tryghed, læring, leg og nærvær. Derfor er det værdsat at du:

  • Kan være i børnehøjde og deltager i børnenes leg.
  • Sætter dig i barnets perspektiv, ser bag om børnenes adfærd og følger barnets interesser.
  • Kollegialt ønsker at være med til at bidrage til et godt børnemiljø, hvor børnene føler sig trygge og har en forudsigelig og tryg hverdag, som de kan udvikle sig i.
  • Tager initiativ til leg og aktiviteter.
  • Ikke kan lade være med at reflektere over din egen praksis, samt at du er omstillingsparat og kan justere dig i den daglige pædagogisk praksis.
  • Tæt samarbejde med forældre, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere omkring børnenes trivsel og udvikling.
  • Har lyst til at være del af en stor personalegruppe og bidrage positivt til samarbejdet på tværs af huset. At være med til at planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter.
  • Dokumentation og evaluering af børnenes udvikling.

Vi kan til gengæld tilbyde

  • En arbejdsplads der vægter et anerkendende og åbent samarbejde højt.
  • En personalegruppe der gerne vil kerneopgaven.
  • Støtte og opbakning, når du tager initiativ til nye påfund.
  • Et hus der er i udvikling og ser fremad med børneperspektiv og anerkendelse for øje.
  • Børn og voksne der elsker at synge og danse.
  • Kreativitet på alle planer.
  • En stilling på 32-35 timer – hvor du skal kunne arbejde indenfor vores åbningstid der hedder 6.30-17.00 og fredag 6.30-16.


Mere om os

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Mia Klein Larsen (leder) eller Shazia Raza (afdelingsleder) på telefon 30760626.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og ansættelse er fra 1/1-25 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6151691

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet