BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I børnehaven Tejn Allé er der 42 dejlige børn, som er fordelt på to grupper. Vi er syv ansatte, som hjælper hinanden og har et godt fællesskab. Vi har tre høns og mus, som børnene elsker. I år holder vi 6-års fødselsdag, så vi er stadig et ungt hus, hvor der er god mulighed for indflydelse. Fysisk er vi et lille hus, men vi er kreative og får plads til det meste. Vi har skabt nogle gode indendørs rammer, hvor både børn og voksne kan udfolde sig. Vi har en rummelig legeplads med mulighed for diverse udendørs aktiviteter. Vi er ude hver dag – også når det sner og regner. Vi laver gerne bål og bålmad og nogle gange tager vi også på tur med mindre børnegrupper.
Børnehaven har også en vuggestue tilknyttet, og de er fysisk adskilte med en lille kilometer imellem. Husene er drevet af samme ledelse og pædagogiske retning.
Vores pædagogik tager udgangspunkt i relationer, sociale børnefællesskaber og forældreinddragelse. Vi lægger vægt på nærværende voksne, der ser og har barnets ressourcer for øje. Vi arbejder målrettet med barnets nærmeste udviklingszone. Pædagogerne er bevidste om at skabe et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø med fokus på barnets deltagelse og barnets egne læringsprocesser. Hos os er der plads til at tænke i udvikling for både børn og personale. Vi arbejder målrettet med lærerplaner, Tårnbys stærke børnefællesskaber og tænker børns udvikling, trivsel, læring og dannelse ind i dagligdagens læringsmiljøer og i pædagogiske aktiviteter.
Vi søger en pædagog som kan lide at tage ansvar og arbejde selvstændigt. Hos os er der plads til dine initiativer. Vi er stadig et nyt hus og glade for de traditioner, som vi har skabt sammen, men vi vil altid gerne have dine ideer. Vi søger dig, der brænder for at skabe gode betingelser for børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog
- Er initiativrig og kan lide at bidrage og igangsætte aktiviteter med børnene
- Arbejder selvstændigt og er en god samarbejdspartner
- Er en omsorgsfuld pædagog med fokus på børneperspektivet og læringsmiljøer
- Du kan indgå i udviklende fællesskaber
Vi kan tilbyde dig:
- Et godt samarbejde med gode kollegaer, der har et højt fagprofessionelt ansvar, stort engagement, plads til forskelligheder og godt humør
- Et uderum/inderum med plads til leg, udvikling, læring og dannelse
- Tæt samarbejde med vuggestuen Corneliusmindevej, hvor der er 27 børn i alderen 0-2 år og 10 ansatte.
- Indflydelse på dit arbejde, gode rammer og udvikling i et professionelt miljø
- Fokuseret arbejde med læreplaner og Tårnby Kommunes indsatsområder.
- En god tilsynsrapport, som både forældrebestyrelse og ansatte er glade for.
Stillingen er på 32 timer om ugen. Vil du vide mere om børnehaven, er du velkommen til at ringe til leder Rie Hansen på 2426 8990 eller komme på besøg og se vores institution.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085440