BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Klub Tårnby Vest søger pædagog med interesse for børn og unge.
Klub Tårnby Vest:
Vi er en fritidsklub og ungdomsklub under Ung Tårnby der er fællesbetegnelsen for klubber og Ungdomsskolen i Tårnby Kommune. Fritidsklubben er normeret til 200 børn fra 4 til 6 klassetrin. Ungdomsklubben har besøg af unge fra 7 årgang og op til de bliver 18 år.
Fritidsklubbens børn går på den nærliggende skole, Skelgårdsskolen, der er en 4 sporet skole. Ungdomsklubbens unge kommer fra hele Tårnby Vest området.
Pejlemærker for ansøger:
- Vi søger en pædagog med interesse for og lyst til fritids- og ungdomspædagogik.
- Vi har fokus på opbygningen af relationer mellem børnene samt styrkelse af deres sociale og individuelle kompetencer. Vi arbejder både med børne og voksen initierede aktiviteter, vi bruger nærområdet omkring klubben, og har fokus på krop og bevægelse. Vi sætter også stor pris på at inddrage børnenes ønsker i hverdagen, Bla. ønsker til Krea aktiviteter osv.
- Det er helt afgørende at man er en nærværende voksen. Du forstår betydningen af at blive set. Du mestre nærværet, den lette hånd på skulderen og indbyder til dialog. Du mærker suset fra unge menneskers små succeser, fordi du ved, at små sejre er kolossale, når der er langt imellem dem. Og så ved du at anerkendelse i sig selv kan udløse den første lille sejr.
- Du bør som udgangspunkt have interesse for IT og lyst til at arbejde med E-sport i børnehøjde. Vi søger derfor en pædagog, der ønsker at hjælpe børnene ind i sunde måder at anvende IT på. Du vil derfor have det overordnede ansvar for vores ”gaming” rum, samt kommende E-sports aktiviteter. Her vil man kunne blive klædt på med et relevant E-sport kursus.
- Det vigtigste er dog at du kommer med god energi til huset. At du både biddrager med ideer, men også er med til at få vores fælles ideer og opgaver udført. Derfor skal du kunne høre dig selv sige ”det gør jeg” til et personalemøde.
Vi tilbyder dig:
En klub med et godt nærmiljø, hvor der er gode muligheder for udendørs aktiviteter og ture. Engagerede kollegaer, socialt samvær og mange søde børn der spejler dit engagement. Vi har et virkeligt dejligt hus, og en kultur hvor meget afprøves og kan lade sig gøre.
Her kan du i høj grad forventes at ville være med til at præge hverdagen og klubbens udviklingen. Du vil være med i processen, hvor vi sammen definerer Klubben fremadrettet.
Fritidsklubben har åbent fra kl.13.30 til 17.30 man - torsdag og fredag til klokken 17.00. Ungdomsklubben har åbent mandag, tirsdag og onsdag, fra 18.00 til 22.00.
Det må forventes at der er 2 faste ungdomsklub vagter om ugen. Grundet en ny strategi for Ungdomsklubben, vil antallet af aftenvagter på et tidspunkt komme ned på 1 om ugen. Hertil skal lægges understøttende undervisning, som du varetager på Skelgårdsskolen før fritidsklubben åbner. Pt. ca. 4,5 time pr. uge.
Stillingen er på 32-34 timer pr. uge efter aftale. Der må påregnes vekslende arbejdstider, f.eks. i forbindelse med skoleferier hvor vi er åbne fra 10.00 til 17.00, arrangementer, kolonier o.l.
Hvis du har uddybende spørgsmål, eller ønsker at komme på besøg, kan du kontakte Leder Peter Brøgger Kock, på telefon 23 99 66 26.
Du kan evt. se lidt mere om os på Facebookgruppen Klub Tårnby Vest.
Stillingen er til besættelse pr. 1 august 2024. Vi vil afholde Samtaler løbende, grundet den nært forestående sommerferie.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066287