BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med vuggestuebørn i alderen 0-3 år så læs endelig videre:
Hvem er vi, og hvad vil vi:
Børnehuset Stavlundvej er en integreret institution, som består af en børnehave normeret til 44 børn i alderen 3 - 6 år og en vuggestue normeret til 26 børn i alderen 0 - 3 år.
Vi er en uddannelsesinstitution hvor pædagogstuderende er en fast del af normeringen.
Børnehusets åbningstid er mandag til torsdag kl. 06.30 til kl. 17.00, fredag kl. 6.30 til 16.00.
Børnehuset Stavlundvej er beliggende i et dejligt villakvarter mellem Kongelundsvej og Oliefabriksvej, forholdsvis tæt på Vestamager metro station og Tårnby station og kun få minutters gang fra div. busstoppesteder.
Vi har et hyggeligt hus, der er omkranset af skønne legepladser, som bl.a. flittigt bliver brugt til at dyrke grøntsager, science eksperimenter, lege og udforske dyreliv.
Naturcenter Amager, som ligger tæt på os, er en fast samarbejdspartner. Det betyder at vi ofte har projekter sammen med dem, både på naturcentret og hjemme i institutionen.
Ligeledes bruger vi naturcentrets 0-6 års hus til forskellige udflugter, aktiviteter og forløb.
Vi er også tit i Ugandaskoven, der er en del af vores nærmiljø. Her er det skønt at gå på opdagelse i alle årstider og det er et fantastisk sted at bruge alle sanser. Også her laver vi projekter både med og uden naturvejledere fra naturcentret
Vi arbejder ud fra den styrkede læreplan, som er vores fælles referenceramme når pædagogisk praksis skal udføres og vi strukturerer vores hverdag til gavn for alle børn.
Ligeledes arbejder vi med at skabe en synlig pædagogisk ”rød tråd”, således at barnet ”tages i hånden” fra det starter i vuggestuen og siger farvel i børnehaven; alt starter med et barn og slutter med et barn.
Alle voksne i børnehuset møder børnene med anerkendelse og nærvær og vi har stor fokus på den trygge relation og børneperspektivet. Alle børn skal føle sig set og værdsat som dem de er.
Børnehuset har en aktiv og deltagende forældrebestyrelse og forældregruppe, der bidrager med input, så vi i fællesskab kan skabe de bedste rammer i hverdagen.
Vi kan tilbyde dig:
- Masser af skønne børn
- Søde kollegaer
- Arbejde til at starte med hovedsagligt i vuggestue og efterfølgende i børnehave
- En spændende og varieret hverdag
- Alsidige arbejdsopgaver
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med vuggestuebørn
- Kan tage vagter hele dagen
- Du kan igangsætte og fuldføre aktiviteter
- Du er engageret og deltager aktivt
- Du kan tage ansvar og har et godt overblik
Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Janni Løvhøj på telefon 30760696
Ansøgningsfrist den 9. august.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084876