BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af et børnehus med medarbejdertrivsel i top og god normering?
Synes du det specialpædagogiske er spændene og har du lyst til at arbejde i et hus med basisbørn, hvor alle tager et stort ansvar for børnenes udvikling og trivsel.
I Børnehuset Brønderslev Allé i Tårnby, som huser både en vuggestue og en børnehave, søger vi lige nu en uddannet pædagog, der vil være med til at skabe spændende udelivsaktiviteter for vores skønne unger i børnehaven. Stillingen er på 32-37 timer.
Om Børnehuset
Børnehuset Brønderslev Alle er en integreret institution med i alt 100 børn. Vi bor i Tårnby med højt til himlen og tæt på grønne områder, som vi flittigt benytter os af.
Børnehaven består af tre stuer, som alle har direkte udgang til vores legeplads med bl.a. en cykelbane, et bålsted, en populær rutsjebane placeret på toppen af en bakke samt træer og buske, hvor børnene kan gå på opdagelse. På hver stue bor mellem 16 og 22 børn og tre faste voksne, som holder morgensamling og spiser frokost sammen. Resten af tiden er vi opdelt i funktionsopdelte læringsmiljøer. På Værkstedet hygger børnene sig fx med krea-ting og laver science-forsøg. På Byggeren er der fokus på rolleleg med bl.a. dukker og udklædning. I caféen bliver der læst bøger og lagt puslespil. Og på Loppen kan børnene svinge sig i ribber og boltre sig på madrasser. Det er også her, vi runder ugen af med Fredagsdisko.
Vores forskellige læringsmiljøer betyder, at børnene får mulighed for at gå på opdagelse i mange forskellige aktiviteter og ikke mindst fordybe sig. Samtidig oplever vi rolige børn – og voksne for den sags skyld - fordi vi sjældent er mere end 12 børn samlet i ét rum, men i stedet er fordelt i 7-8 læringsmiljøer.
Vi tilbyder
Som medarbejder i Børnehuset bliver du en del af en arbejdsplads med:
- Høj medarbejdertrivsel: I vores seneste undersøgelse scorede arbejdsglæde 4,5 point ud af 5 mulige, ligesom følelsen af fællesskab for nye medarbejdere opnåede 4,7 point ud af 5.
- God normering: Det er desværre ingen selvfølge, men vi står i den privilegerede situation, at vi kan leve op til normeringerne i både vuggestue og børnehave. Det giver ikke bare glade og rolige børn, men også et sundt arbejdsmiljø.
- Kompetenceudvikling: Vi går op i kompetenceudvikling. Både den, der foregår på skolebænken, og den, der foregår kollegaer imellem.
- Engagerede, taknemmelige forældre. Her bliver blikket ikke slået ned, når der skal vælges repræsentanter til forældrebestyrelsen. Og årets julekort fra forældrene blev indledt med:
Kære jer, der hver dag passer så godt på vores børn.
Vi ved godt, I ta’r en hel særlig tørn.
- Byens sødeste børn: Det er ikke noget, vi bare bilder os ind. Bare vent, til du lærer dem at kende.
Om dig
Du er først og fremmest uddannet pædagog. Og så har du lidt af en spejder gemt i dig. Du synes, at det er sjovt at lave popcorn over bål med børnene og cykle en tur på Naturskolen og lære børnene om både får og fugle.
Vi forestiller os, at flg. kendetegner dig:
- Det falder dig naturligt at skabe spændende udelivsaktiviteter og formidle det i børnehøjde.
- Du arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor du går i øjenhøjde med børnene og har blik for barnets initiativer og intentioner.
- Du er initiativrig og går foran i den pædagogiske hverdag.
- Du er god til at formidle på skrift og har mod på at arbejde med handleplaner og evalueringsredskaber, fx skema til handling
- Du vægter en positiv relation til forældrene og kan formidle det pædagogiske arbejde til dem.
- Du er en god kollega, der tager ansvar for det gode arbejdsmiljø.
Skal det være dig?
Hvis du vil være vores nye kollega i Børnehuset, så skynd dig at sende din ansøgning
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til leder Maria Elshave på 24593889
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027111