BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En skøn ældre dame
Kirsten er en skøn ældre dame på 72 år, som bor alene i egen bolig. Hun er diagnosticeret med en medfødt hjerneskade, retardering, autisme og paranoid skizofreni. Derudover har hun epilepsi og type 2 diabetes. Hun har i mange været stabil og velbehandlet medicinsk, og er til fast årlig kontrol.
Kirsten kan have perioder med svær angst, som særlig udløses ved skift eller ændringer - og derfor arbejder vi ud fra forskellige metodebeskrivelser og strategier, som du vil blive inddraget i.
Kirsten er sengeliggende, og derfor vil alt omkring Kirsten inklusiv aktiviteter foregå i hendes stue, hvor hun er.
Hun har svært ved forandringer og kravsituationer, og har brug for en ro-givende tilgang med en fast struktur og ramme i hendes hverdag. Hun elsker god mad og at spille spil – men skal gerne motiveres og inddrages i de daglige rutiner.
Opgaven
Opgaven er 1-1 kontakt med Kirsten og er både af pædagogisk og sundhedsfaglig karakter, og vil tage udgangspunkt i et fast tilrettelagt dagskema, som skal følges i en tæt dialog med Kirsten.
Det vil bl.a indebære følgende opgaver:
- Personlig plejeopgaver, herunder bleskift i samarbejde med hjemmepleje
- Tilberedning af morgenmad, frokost og aftensmad ud fra en fast madplan.
- Tilrettelæggelse af madplan og indkøb af dagligvarer.
- Medicinafhentning på apotek og medicindispensering ud fra medicindoseringsæsker
- Sortering af hendes post og overblik over hendes aftaler i kalenderen
- Ledsagelse til læge, fodpleje, hospitalsbesøg mm
- Indendørs pædagogiske aktiviteter i løbet af dagen
- Motivationsarbejde mhb aktivitet i hverdagen
- Arbejde med piktogramtavle for at skabe forudsigelighed og struktur
- Opmærksomhed på væskeindtag med udgangspunkt i væskeskema
- Lette genoptræningsøvelser 2xdagligt
- Oprydning og rengøring, skift af sengetøj samt indkøb ift. mangler
- Engagement i forhold til Kirstens liv og interesser, herunder højtider – hvor det forventes at der pyntes op og hygges med hende.
Faglighed
Vi søger både uddannet og ufaglært personale, men meget gerne erfaring og viden indenfor psykiatrien, gerne autisme og angstproblematikker, da denne pædagogik og tilgang er væsentlige redskaber i forhold til Kirsten og de indsatser, der arbejdes med.
Vi forestiller os følgende profil:
- Du skal kunne trives med 1-1 arbejde og kunne arbejde selvstændigt
- Du skal trives med ensidige og faste opgaver ud fra et fast dagskema
- Du skal kunne trives med at arbejde alene det meste af tiden, men i et fast team og med fast sparring fra teamleder på ordningen
- Du skal have et godt overblik og evne at strukturere en fast hverdag i samarbejde med dine kollegaer
- Gode samarbejdsevner, da du skal indgå i et tæt samarbejde med hjemmeplejen, kollegaer og de pårørende
- Gode relationskompetencer
- Tålmodig, rolig og nærværende
- Kendskab til low arousal pædagogik er en stor fordel
Der tilbydes grundig oplæring i opgaverne.
Vagtrul og løn
Der er tale om en eksisterende ordning med opnomering af støttetimer, og der er derfor tale om flere faste stillinger, hvor timetallet aftales individuelt efter behov med teamlederen ud fra gældende vagtskema:
Hele ugen fra Mandag – Søndag fordelt på morgen og aftenvagter:
08.00 – 13.00
16.00 – 21.00
Udover de fastlagte timer vil det være at foretrække at du er fleksibel og har mulighed for at hjælpe ved sygdom og ferier.
Det virksomheden tilbyder
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Du bliver aflønnet efter kvalifikationer.
Du vil indgå i et fast team med en fast tilknyttet teamleder. Der er gode muligheder for faglig sparring og vidensdeling på personalemødet hver 4. måned, samt over internt journaliseringssystem.
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller senest den 14.06.2024
Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Eva Friis på tlf. 93102133.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052703