BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en pædagog med overblik, høj faglighed og en anerkendende tilgang?
Vi søger dig, der møder både børn og voksne med omsorg, tillid og positivitet i hverdagen. Du er ansvarlig, engageret og har evnen til at skabe trygge rammer gennem din faglighed og dit nærvær.
Da vi har to kollegaer som skal på barsel søger vi to pædagoger til vores vuggestueafdeling pr. 1/4. Vi søger dig, som er vild med børn og formår at arbejde selvstændigt, igangsættende og med et godt overblik. Du skal være engageret i samarbejdet med både kollegaer, forældre og andre aktører og bidrage aktivt til at skabe en tryg og stimulerende hverdag for alle.
Velkommen til din nye arbejdspladsBørnehuset Irlandsvej er en integreret institution, der rummer en vuggestueafdeling med 36 børn fordelt på tre stuer og en børnehaveafdeling med ca. 60 børn fordelt på tre stuer. Vi er en personalegruppe på 21 fastansatte og ca. 5 vikarer – en blanding af erfarne og nyere kræfter, der sammen skaber en travl, men sjov og givende hverdag.
Børnehuset Irlandsvej er i en spændende udviklingsproces med et nyt ledelsesteam, der fokuserer på medinddragelse, trivsel og faglig udvikling. Vi arbejder mod et fælles pædagogisk ståsted og er særligt optagede af at skabe inspirerende læringsmiljøer, der styrker børnenes legeudvikling.
Her er din hverdag
Hos os prioriterer vi et nærværende og mangfoldigt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og tillid danner grundlaget for en stærk pædagogisk praksis. Vi tror på, at vi lykkes, når vi løfter i fællesskab og sammen skaber det bedste børne- og læringsmiljø.
Vi er stolte af vores to store legepladser, som danner rammen om leg og fordybelse i alt slags vejr. Vi samarbejder med Naturskolen, Hovedbiblioteket, Legepatruljen, Den Blå Planet og flere andre aktører. Når vi skal på tur, tager vi børnene med på eventyr i cykelbusser, med offentlig transport eller på gåben.
Vores forventninger til dig som pædagog hos os er:
- Du arbejder i børnehøjde og deltager aktivt i børnenes leg og aktiviteter.
- Du har en interesse indenfor arbejdet med 0-3 årige børn og deres udvikling.
- Du kan sætte dig i barnets sted, ser bag om deres adfærd og støtter dem i deres interesser.
- Du vil bidrage til et godt børnemiljø, hvor tryghed og udvikling går hånd i hånd.
- Du tager initiativ til pædagogiske aktiviteter og inspirerer børnene gennem kreative lege.
- Du reflekterer over din egen praksis, er omstillingsparat og justerer din tilgang, når det er nødvendigt.
- Du værdsætter at arbejde tæt sammen med forældre, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere om børnenes trivsel og udvikling.
- Du har lyst til at være en del af en stor personalegruppe og bidrage positivt til samarbejdet på tværs af huset.
- Du har erfaring med eller interesse for dokumentation og evaluering af børnenes udvikling.
- Du har måske kendskab til arbejde med TOPI og Hjernen&Hjertet.
- En arbejdsplads, der vægter et anerkendende og åbent samarbejde højt.
- En personalegruppe, der brænder for kerneopgaven og børnene.
- Støtte og opbakning, når du tager initiativ til nye påfund.
- En ledelse tæt på praksis
- Et hus, der er i udvikling og ser fremad med børneperspektiv og anerkendelse i fokus.
- Børn og voksne, der elsker at synge, danse og grine sammen.
- Kreativitet på alle planer – både i aktiviteter og i vores tilgang til børnenes udvikling.
- En stilling på 34-37 timer, hvor du skal kunne arbejde inden for vores åbningstid, som er fra kl. 6.15-17.00 (fredag til kl. 16.00).
Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Mia Klein Larsen (leder) eller Shazia Raza (souschef) på telefon 30760626.
Ansøgningsfrist den 28/3. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende i ansøgningsperioden.
Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/660081fc-e7a3-459f-baa1-5158416c384e