Pædagogmedhjælper til børnehaven Engmarken i Kastrup, 37 timer om ugen

dato

Er du den voksne, der hopper med i legen, stiller de gode spørgsmål og skaber ro og struktur i børns hverdag? Så har vi måske jobbet til dig. Fra 1. september 2025 eller snarest derefter søger vi en pædagogmedhjælper til 37 timer om ugen.

Velkommen til din nye arbejdsplads

Børnehaven Engmarken er en lille institution med 40 børn i alderen 3-6 år. Vi holder til i en charmerende gammel villa som ligger tæt på havn, strand og natur i Kastrup. Vi er glade for uderummet og særligt optagede af natur og science. Vi lader os dog ikke begrænse og der er plads til mange forskellige hverdagsoplevelser.

Det særlige ved børnehaven er den lidt hjemmelige stemning og de tætte relationer. Fordi vi er en lille institution har børn, forældre og personale et stort kendskab til hinanden på tværs af huset og samarbejder om kerneopgaven.

Vi er en forholdsvis ny personalegruppe, som i fællesskab har lagt et solidt fundament med hverdagsstrukturer og rammer, der sætter fokus på det gode børneliv. Nu er vi på vej ind i et spændende nyt kapitel, hvor vi sammen udforsker nye perspektiver og idéer for vores pædagogiske praksis – med plads til både kreativitet, faglig udvikling og fælles refleksion.


Her er din hverdag

Du vil samarbejde tæt med dine kolleger om den daglige praksis og bidrage til at tilbyde aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes interesser og behov. Derfor er det vigtigt, at du er initiativrig og trives med både at planlægge og gennemføre aktiviteter i fællesskab samt selvstændigt. Du vil også spille en vigtig rolle i at understøtte implementeringen af nye pædagogiske tiltag til gavn for børnene. Det indebærer aktiv deltagelse i stuemøder, personalemøder og et tæt samarbejde med forældrene.

Lige nu er huset opdelt i to stuer med mange fælles aktiviteter på tværs, men fremadrettet vil vi arbejde på at skabe en mere sammenhængende og flydende dagligdag, hvor alle børn får adgang til hele huset – og hvor hele personalets mangeartede kompetencer bliver brugt til gavn for børnenes trivsel og udvikling.


Dette skal du kunne

Som medhjælper i børnehaven Engmarken forventer vi at du:

  • Elsker at lege – både på børnenes præmisser og med et pædagogisk blik
  • Er nysgerrig på, hvad børn tænker, føler og drømmer om
  • Har tålmodighed og kan møde børn i deres tempo og behov
  • Trives med struktur og kan hjælpe med at skabe rammer, der giver tryghed

Vi ser gerne at du har kendskab til institutionsmiljøet og gerne erfaringer med 3-6 årige. Det er vigtigt for os, at du kan bevare roen og overblikket på dage, hvor det går stærkt. Vi sætter pris på en kollega, der bidrager med godt humør og en løsningsorienteret tilgang. I vores lille personalegruppe har vi en fleksibel tilgang til hverdagen og dækker ind for hinanden, når det er nødvendigt. Vi tager også hensyn til dine ønsker og arbejder for at skabe en god balance for alle

Det kan du forvente hos os

  • Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor børnenes glæde og udvikling er i centrum, og hvor du får mulighed for at gøre en forskel hver dag.
  • Du bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen og støtter hinanden – både fagligt og personligt.
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter åbenhed, dialog og gensidig respekt højt.
  • Støtte og sparring fra engagerede pædagoger og kolleger, så du altid føler dig godt rustet i dine opgaver.
  • En varieret arbejdsdag, hvor du er med til at støtte børnene i deres leg, læring og sociale færdigheder.
  • En arbejdsplads, hvor du får mulighed for at sætte dit præg og vokse fagligt.

Mere om os

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder Sascha Sørensen på telefon 29409465 eller souschef Lykke-lise på telefon 24974345. Du er også meget velkommen til, at lave en aftale om at komme og besøge os.

Ansøgningsfrist er fredag den 8. august 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 33-34.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5310361b-e4c3-4a20-8b23-daa88b66237a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet