Plan- og Landdistriktsstyrelsen søger studentermedhjælpere med interesse for fysisk planlægning og byudvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at få indsigt i arbejdet med landsplanlægning og byudvikling og få erfaring med arbejdet i en styrelse? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Center for Plan.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen er en styrelse under Kirkeministeriet. Vi har ansvar for en bred vifte af opgaver inden for plan- og landdistriktsområdet og bidrager til at udvikle et sammenhængende Danmark med balance mellem by og land, så der er gode muligheder for at leve, arbejde og bo i hele landet.



Om Center for Plan

Opgaverne i Center for Plan omfatter udvikling og administration af planloven, herunder landsplanlægning og byudvikling. Planloven har som formål at sikre en helhedsorienteret planlægning for anvendelsen af landets arealer, hvor de forskellige arealinteresser afvejes og tilgodeses. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ansvar for at koordinere disse interesser og føre tilsyn med kommunernes fysiske planlægning.



Om stillingen

Vi søger studentermedhjælpere, der har interesse i at arbejde med fysisk planlægning og som kan bidrage til de daglige opgaver i Center for Plan. Du vil få mulighed for at indgå i forskellige projekter såvel som at arbejde med konkret planlægning i form af fx landsplandirektiver. Du skal have interesse for at arbejde med kortsystemer (GIS) og grafisk opsætning (InDesign). Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

• At udarbejde kort og bidrage til arbejdet med data, analyser og statistik.

• At arbejde med skriftlig kommunikation på vores hjemmeside.

• At lave præsentationer og grafisk opsætning.

• At bistå med ad hoc sagsbehandling.

• At hjælpe med at sikre overblik, styring og planlægning af fx projekter eller møder.

Vi fokuserer på, at dine opgaver som studentermedhjælper er udviklende og lærerige. Vi værdsætter initiativ og er altid opmærksomme på, at dine opgaver passer til dig og din ønskede kompetenceudvikling. Du får viden og erfaring inden for fysisk planlægning, hvis fokus og vigtighed kun vokser sig større. Desuden kommer du om bord i en spændende og udviklingsorienteret styrelse og vil som studentermedhjælper hos os få:

• Et fagligt stærkt og socialt arbejdsmiljø med fokus på fællesskab, udvikling og individuel trivsel.

• Udviklende opgaver og stort fagligt netværk, der giver dig et godt afsæt for din videre karriere.

• Fleksible arbejdsvilkår.

• Et lyst og åbent kontormiljø med statens bedste kaffe.

• God placering ved Dybbølsbro Station med let adgang til offentlig transport.



Om dig

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse, f.eks. cand.soc, cand.scient.pol, arkitekt el. lign. Du er ambitiøs og struktureret og har mod på at arbejde selvstændigt med opgaverne. Som person er du initiativrig, engageret og fleksibel. Du sætter pris på et godt fagligt fællesskab, hvor vi samarbejder om at finde de bedste løsninger og ønsker også at bidrage til det sociale fællesskab i kontoret.



Om ansættelsen

Plan- og Landdistriktsstyrelsen er en styrelse under Kirkeministeriet med ca. 120 medarbejdere.

Der er tale om studentermedhjælperstilling med tiltrædelse den 1. september 2023. Arbejdstiden er gennemsnitlig 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for kontorfunktionærer i staten HK/STAT. Tjenestested er Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Underdirektør Sara Paarup på telefon +45 50 86 97 51 eller planlægger Martin Bonde-Hansen på telefon +45 24 37 78 38



Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig? Så klik på "Søg stilling"-knappen i bunden af annoncen. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest 14. august klokken 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 33 på Carsten Niebuhrs Gade 44, 1577 København V.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vesterbro, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170605&DepartmentId=10053&MediaId=3389&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873416

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet