PPR-Psykolog til Center for Børn og Familie

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at styrke børns udvikling og muligheder for at deltage i fællesskabet?

Brænder du for at arbejde helhedsorienteret til gavn for kommunens familier, børn og unge? Og synes du det lyder spændende at være en del af en organisation i udvikling? Så er dette job måske noget for dig.

Center for Børn og Familie søger 2 psykologer, 37 timer ugentligt, da en af vores kollegaer går på pension og vi har fået en opnormering. Stillingerne er til ansættelse hurtigst muligt og senest d. 01.01.24.

Dine opgaver i PPR vil være forskelligartede, da vi både sætter fokus på den konsultative vejledning, udfærdiger Pædagogisk-Psykologiske Vurderinger samt laver lettere behandling, som f.eks. STIME.

Jobbet som PPR- psykolog byder på mange forskellige typer af opgaver. Vores vision er, i tæt samarbejde med familier, skole og dagtilbud, at skabe en langt større sammenhængskraft og et tættere forebyggende og tværprofessionelt samarbejde, til gavn for kommunens børn, unge og deres forældre.

Center for Børn og Familie er organiseret i syv distriktsteams, hvor medarbejdere fra hele børne- og ungeområdet arbejder tæt sammen med at skabe helhedsorienterede løsninger. De tværfaglige distriktsteams mødes hver uge og behandler og koordinerer deres arbejde. Disse består blandt andet af socialrådgiver, sundhedsplejersker, PPR-logopæd, PPR-konsulenter, PPR-psykologer, pædagogisk vejleder fra dagtilbud, uddannelsesvejleder, medarbejdere fra Familiehuset. Dette mener vi skaber et børne- og ungeområde med langt større sammenhængskraft og et tættere, praksisorienteret, forebyggende, samarbejde. Vi har dog stadig fokus på at dyrke og udvikle denne praksis og du vil derfor også have mulighed for at være med til at sætte dit præg på forankringen sammen med dine kollegaer – både dine tværfaglige kollegaer i distriktsteamet såvel som dine monofaglige kollegaer i psykologteamet.

I PPR er vi 13 psykologer, 6 logopæder, 7 PPR-konsulenter, en faglig koordinator og en PPR-leder.

Når vi skriver, at vi har fokus på det monofaglige fællesskab i psykologgruppen, er det fordi vi er rykket tættere sammen. Vi har valgt to monofaglige koordinatorer med mange års erfaring i PPR som arbejder med at understøtte og styrke fagligheden i psykologgruppen.

Vi arbejder ud fra Tårnbys børnepolitik på området - Stærke Børnefællesskaber. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor vi hele tiden udvikler vores faglighed. Vi lægger vægt på kvalitet, høj faglighed, tæt tværfagligt samarbejde, og betragter forældre, børn og unge som vores vigtigste samarbejdspartner. Det kræver dygtige og engagerede medarbejdere, og derfor står medarbejdertilfredshed og kompetenceudvikling højt på vores dagsorden.

Vi tilbyder, at du
  • Bliver en del af en PPR med godt kollegaskab, hvor du har mulighed for løbende kollegial sparring og samarbejde
  • Får mulighed for at arbejde helhedsorienteret sammen med engagerede og dygtige kollegaer på tværs af kommunen
  • Bliver en del af en mindre kommune, hvor der er korte veje til samarbejdet med samarbejdspartnere
  • Bliver en del af et PPR som løfter i flok, hvor åbenhed, sammenhold, humor og stabilitet vægtes højt
  • Får mulighed for at udvikle dig psykologfagligt i et tæt fællesskab med dine psykologkollegaer
  • Får en mentor i PPR, når du starter, som vil hjælpe med planlægning, organisatorisk kendskab og faglig sparring
  • Indgår i psykologgruppens fælles supervision hver 2. fredag
  • Får regelmæssig intern supervision; såfremt du ikke er autoriseret så mhp. autorisation,
Vi forventer, at du
  • Er uddannet cand.psych.
  • Sætter værdi til det tværfaglige samarbejde, idet vi samskaber viden og indsatser på tværs af faglighederne.
  • Gerne har erfaring med børn og unge i dagtilbud, skole eller samtaleerfaring.
  • Har interesse og kendskab til den pædagogiske psykologi og udviklingspsykologi.
  • Har lyst til at arbejde konsultativt med de voksne omkring barnet.
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk, fleksibelt og struktureret i tæt samarbejde med dine kollegaer, samarbejdspartnere og familierne.
  • Er interesseret i at arbejde helhedsorienteret og har mod på at medvirke til at udvikle processer og metoder i PPR sammen med dine kollegaer og på tværs.
Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Dansk Psykologforening efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til ledende sundhedsplejerske Signe Voss-Eliasson på telefon 3076 0206, eller til leder Christoffer Meng Rasmussen e-mail cmr.bk@taarnby.dk.

Ansøgningsfristen er d. 6. november. Vi indkalder til samtale i uge 45 og afholder samtaler d. 13.11.23.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926009

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet