PPR-psykolog til PPR i Tårnby kommune: Vil du være med til at styrke børns udvikling og muligheder for deltage i fællesskabet?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde helhedsorienteret til gavn for kommunens familier, børn og unge? Og synes du det lyder spændende at være en del af en organisation i udvikling? Så er dette job måske noget for dig?

Dine opgaver i PPR vil være forskelligartede, da vi både sætter fokus på den konsultative vejledning, udfærdiger Pædagogisk-Psykologiske Vurderinger samt laver lettere behandling STIME. Vi har behov for en PPR-psykolog i Nordregård distriktet, som blandt andet har særlig viden om elever i specialundervisning med autisme og ADHD.

Er det noget for dig? Så tilbyder vi et stærkt, fagligt og støttende arbejdsfællesskab med kompetente og søde kollegaer. Endvidere er det et spændende job med forskellige typer opgaver og mange bolde i luften. Vores drøm er at skabe langt større sammenhængskraft og et tættere, praksisorienteret, forebyggende, tværprofessionelt samarbejde i tæt samarbejde med familier, skoler og daginstitutioner. Vores erfaring er, at vi er rigtig godt på vej. Vi har gang i noget superspændende! Vi har sat fokus på dels det tværfaglige samarbejde såvel som det monofaglige psykologfaglige praksis.

I PPR er vi 14 psykologer, 6 logopæder, 7 PPR-konsulenter, en faglig koordinator og en PPR-leder. Når vi skriver, at vi har fokus på det monofaglige fællesskab i psykologgruppen, er det fordi vi er rykket tættere sammen. Vi har valgt to monofaglige koordinatorer med mange års erfaring i PPR som har fokus på at understøtte og styrke fagligheden i psykologgruppen. Vi står både tæt sammen monofagligt i psykologopgaven, og tæt sammen tværfagligt i distriktet. Det tværfaglige team er blandt andet socialrådgiver, sundhedsplejerske, PPR-logopæd, PPR-konsulenter, pædagogisk vejleder fra dagtilbud, uddannelsesvejleder mm. der sammen arbejder helhedsorienteret sammen omkring børn, unge og familier.

Vi arbejder ud fra Tårnbys børnepolitik på området - Stærke Børnefællesskaber. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor vi hele tiden udvikler vores faglighed. Vi lægger vægt på kvalitet, høj faglighed, tæt tværfagligt samarbejde, og betragter forældre, børn og unge som vores vigtigste samarbejdspartner. Det kræver dygtige og engagerede medarbejdere, og derfor står medarbejdertilfredshed og kompetenceudvikling højt på vores dagsorden.

Vi tilbyder, at du
  • Bliver en del af en PPR med godt kollegaskab, hvor du har mulighed for løbende kollegial sparring og samarbejde
  • Får mulighed for at arbejde helhedsorienteret sammen med engagerede og dygtige kollegaer på tværs af kommunen
  • Bliver en del af en mindre kommune, hvor der er korte veje til samarbejdet med samarbejdspartnere
  • Bliver en del af et PPR som løfter i flok, hvor åbenhed, sammenhold, humor og stabilitet vægtes højt
  • Får mulighed for at udvikle dig psykologfagligt i et tæt fællesskab med dine psykologkollegaer
  • Får en mentor i PPR, når du starter, som vil hjælpe med planlægning, organisatorisk kendskab og faglig sparring
  • Indgår i psykologgruppens fælles supervision hver 2. fredag.
Vi forventer, at du
  • Er uddannet Cand.Psych.Aut.
  • Sætter værdi til det tværfaglige samarbejde, idet vi samskaber viden og indsatser på tværs af faglighederne.
  • Har erfaring med elever i specialundervisning med autisme og ADHD.
  • Gerne har erfaring med børn og unge i dagtilbud, skole eller samtaleerfaring.
  • Har interesse og kendskab til den pædagogiske psykologi og udviklingspsykologi.
  • Har lyst til at arbejde konsultativt med de voksne omkring barnet.
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk, fleksibelt og struktureret i tæt samarbejde med dine kollegaer, samarbejdspartnere og familierne.
  • Er interesseret i at arbejde helhedsorienteret og har mod på at medvirke til at udvikle processer og metoder i PPR sammen med dine kollegaer og på tværs.
Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om stilling på fuld tid med start 1. marts 2024.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere arbejdssteder. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

På kommunens hjemmeside www.taarnby.dk kan du læse mere om strategierne på børneområdet.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at rette henvendelse til PPR-leder Stine Wennemoes Lundbak på swl.bk@taarnby.dk. Vi ringer dig gerne op, når du skriver til os.

Ansøgningsfristen er den 30. januar 2024.

Der afholdes samtaler på Tårnby Rådhus den 31. januar 2024. Du vil få besked, om du bliver inviteret til samtale den 30.01.24. Samtalerne foregår på Tårnby Rådhus, Amagerlandevej 76, 2770 Kastrup.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979172

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet