Projektleder, Booking

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Projektleder til bookingområdet i DR Salg

Har du kendskab til underholdningsbranchen og planlægning af live shows? Har du god forretningsforståelse og erfaring med strategisk brandhåndtering? Og kunne du tænke dig at blive en del af et dedikeret team, der giver DR’s brands, universer og figurer liv uden for DR’s platforme?

Ansvar og arbejdsopgaver

DR Salg søger en projektleder, der vil være med til at bringe DR’s figurer og universer ud til børn og voksne gennem bookinger og events. Din fornemmeste opgaver bliver at sikre, at DR’s værter (primært børneværter) og figurer kommer rundt i landet og optræder, så flest mulige borgere får mulighed for at opleve vores figurer og brands live. Dit arbejdsområde vil primært være som booker og tourmanager for DR's børneværter og DR-brandet MGP. Opgaven indebærer at stå for opsøgende salg, booking af jobs, indgåelse af kontrakter og kontraktforhandling med kunder, koordinering med værter og arrangører vedrørende kontraktindhold, sparring omkring indhold med værter og redaktionerne, opdatering og vedligehold af tekster og fotomateriale til PR og markedsføringsbrug samt produktion i form af tidsplaner, tekniske riders, overnatning, logistik, transport mm. Derudover opfølgning med alle artister, koordineringsopgaver, kalenderoverblik mv.

I DR Salg samarbejder vi tæt, og vi lægger vægt på, at projektlederne altid har andre at sparre med. Det betyder, at du ud over at lede dine egne projekter også vil fungere som sparringspartner for dine kolleger. Derudover arbejder vi tæt sammen med DR’s øvrige afdelinger, artister og eksterne rettighedshavere for at sikre, at alle vores udgivelser bedst muligt understøtter DR’s brands, figurer og universer.

Din profil

Vi leder efter en projektleder med erfaring fra en lignende stilling. Derudover lægger vi vægt på følgende:

- Erfaring med projektledelse indenfor booking- og eventområdet

- Erfaring med live shows og også gerne afvikling

- Trives med megen kontakt med og pleje af værter, bookere, spillesteder

- Lyst til at sælge

- Proaktiv og handlekraftig

- En struktureret tilgang til opgaveløsningen

- Erfaring med kontrakt- og rettighedsarbejde

- Gode samarbejdsevner

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du har en ren børneattest. DR indhenter som sidste del i ansættelsesprocessen din børneattest hos Rigspolitiet.

Kontakt

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Du er velkommen til at kontakte Petrine Egholm på peeg@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit cv. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Vi holder samtaler løbende.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er d. 26. maj 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DANMARKS RADIO DR-Byen, Emil Holms Kanal 20, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1165&ProjectId=147664&DepartmentId=18962&MediaId=4641&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834063

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet