Projektleder med flair for IT-arkitektur, data og interfaces

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at stå i spidsen for IT-projekter med udvikling af systemer og bedre data til infoskærme, højttalere på perroner og apps? Så skal du måske være vores nye projektleder i Trafikinformation.

Hver dag kører tusindvis af danskere med grøn transport og du skal lede de projekter, der bag scenen sørger for at digitalisere processerne, at data er ens og hurtigt tilgængelige på tværs af de services om tog, kunderne har brug for, når de rejser.

Du bliver en del af en afdeling på 12, som udvikler trafikinformation, laver nye systemer og fornyer hardware på togstationer. Vi arbejder på tværs af DSB og Banedanmark og for alle kunder på jernbanen. Vi er engagerede, nørdede, har god humor og er stolte af vores høje faglighed og kundefokus. I alt er vi 100 medarbejdere i Trafikinformation, hvoraf de 70 hver dag rådgiver kunder og sørger for, at informationen er korrekt og ens på alle kanaler.

Banedanmark og DSB er i gang med at digitalisere jernbanen og der er en stigende kompleksitet i de bagvedliggende systemer. Vi arbejder for at lette brugervenligheden for kunder og medarbejdere, men vi er ikke i mål endnu og der er mange legacysystemer og spidsfindigheder, som skal løses på vejen.

Ansvar
Din primære rolle er at sikre, at projekterne ledes sikkert i mål til aftalt kvalitet, tid og pris. Du er med fra roadmap til idéfasen, gennem analyse, specificering og eksekvering, til den endelige overdragelse af projekterne til drift. Det indebærer alt fra projektplaner, kravspecifikationer, facilitering af styregrupper, procesbeskrivelser, udbud og kontraktforhandlinger med leverandører til drift i processen.

Du driver løbende processer om opdatering og realisering af eksisterende arkitektur roadmaps og principper for videreudvikling af systemer i porteføljen, så de understøtter Trafikinformations strategi. Der er mulighed for masser af indflydelse til at påvirke udviklingen og hvilke projekter, der skal gennemføres.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at

  • sikre succesfuld gennemførelse af komplekse projekter
  • arbejde med kravsspecifikation, leverandørstyring og ændringshåndtering
  • udarbejde business cases herunder omkostnings- og gevinstestimater for it-udviklingsprojekter
  • bruge og håndtere styregrupper.
Om dig
Du elsker at drive projekter, som gør en forskel og derfor er det vigtigt for dig, at de kommer helt i mål og at have det sjovt på vejen. Du involverer, kommunikerer og griber naturligt ledelsen i situationen. Du har strategisk tæft og kan se de forretningsbehov ude i fremtiden, som vores systemlandskab skal understøtte.

Du kan samarbejde med og motivere tekniske specialister, leverandører, jurister og dedikerede driftsmedarbejdere. Det vigtigste er, at du har sans for forretningsbehov, at du kan planlægge, replanlægge og gribe muligheder, der opstår undervejs. Du arbejder fokuseret og løsningsorienteret og har en analytisk og systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver.

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som fx cand.it, cand.mag, ingeniør eller noget tilsvarende.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt sektionschef Henrik Frithiof Nielsen. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt da vi løbende indkalder til samtaler.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Trafik, Banegårdspladsen 7, 1, Banegårdspladsen 7, 1, 1570 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192360&DepartmentId=22326&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833629

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet