BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
København
Vil du have medindflydelse på fremtidens politi? Har du erfaring som projektleder, og kunne du tænke dig at omsætte din viden og erfaring inden for projektstyring i en organisation, som spiller en afgørende rolle i det danske samfund? Så har vi måske det rette job til dig i Rigspolitiets sektion for Beredskabsmateriel og Flådestyring.
Din vigtigste rolle
Du bliver projektleder i afsnittet for Beredskabsmateriel, der er en del af Rigspolitiets Center for Flåde- og Materielstyring. I Center for Flåde- og Materielstyring arbejder vi dog tæt sammen, og fleksibilitet mellem afdelingerne er afgørende for at få projekterne i hus.
I Beredskabsmateriel kan projekterne både være store og små og af mere eller mindre kompleks karakter, som fx udbud af uniformer til hele dansk politi, indkøb af ballistiske veste, motorcykelhjelme, ammunition og meget mere. Din vigtigste rolle som projektleder hos os er at drive processen og tilvejebringe kontrakter og rammeaftaler inden for en bred vifte af materielområder til dansk politi.
Dine opgaver:
• Er bl.a. at sikre, at projekterne bliver gennemført til aftalt tid, kvalitet og økonomi
• Du gennemfører markedsundersøgelser
• Koordinerer andre sektioner og afdelingers leverancer til projektet
• Sørger for, at der bliver udarbejdet kravspecifikationer og andet udbudsmateriale i samarbejde med bl.a. politifaglige kollegaer.
Som projektleder har du en bred kontaktflade fx med leverandører, brugergrupper og de personer, der bidrager med indkøb og jura. Når projekterne overgår til drift og implementering, sikrer du en smidig og effektiv overlevering. En del af dine arbejdsopgaver vil således også indebære ledelsesunderstøttelse på tværs af projektområder.
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse eller anden relevant uddannelse, og du har nogle års erfaring med projektledelse - gerne fra en større, politisk styret organisation. Har du erfaring med gennemførelse af indkøb i det offentlige vil dette være en fordel, da stillingen indebærer et tæt samarbejde med vores indkøbsfunktion.
Vi forventer at:
• Du er en udpræget holdspiller, og det falder dig derfor naturligt at skabe relationer og begå dig på tværs af organisationer og faglige fællesskaber
• Du er analytisk stærk, følger op på fremdriften i projekterne og ser nye muligheder og løsninger, når det kræves
• Du har det famøse overblik, evnen til at arbejde selvstændigt og inden for fastsatte tidsrammer, og så er du typen, som trives med et varieret arbejde og flere bolde i luften på samme tid
• Du kan udarbejde præcise beslutningsoplæg og andet skriftligt materiale, der gør det muligt at træffe beslutninger på et veloplyst grundlag
• Du kommunikerer klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt.
Om Beredskabsmateriel
Du bliver en del af afsnittet for Beredskabsmateriel med 11 medarbejdere, der er organiseret under Rigspolitiets Koncernservice, Center for Flåde- og Materielstyring. Som en del af Center for Flåde- og Materielstyring indkøber, vedligeholder og udfaser vi materiel for politiets afdelinger. Vi er en dynamisk organisation, hvor dagligdagen bl.a. påvirkes af politiske beslutninger. Du kommer til at indgå i et engageret fællesskab, hvor vi udfordrer og inspirerer hinanden i et uformelt miljø.
Du får en dejlig arbejdsplads i centrum i København, hvor der i et vist omfang vil være mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsdage. Det er vigtigt for os at vi løbende holder os orienteret om brugernes behov og den løbende udvikling, der er inden for beredskabsmateriel, ligesom vi bl.a. samarbejder med de øvrige nordiske lande. Det betyder, at der ind imellem kan være rejseaktivitet i forbindelse med jobbet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i Politiet, kan du bevare din ansættelsesform.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Hambrosgade 21, 1780 København V.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Grethe Albert Troelsen på tlf. 3063 0580 (i uge 27, 30 og 31). Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. og 18. august 2023.
Ansøgningsfrist: 7. august 2023
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Koncernstyrring, Hambrosgade, Hambrosgade, 1562 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://politi.dk/job-i-politiet/ledige-stillinger/rp10939
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860707