Reporter til Ultra Nyt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du formidle de vigtigste punkter i finansloven, mange børns frygt for ”min AI” på Snapchat eller seneste nyt fra krigen i Ukraine, så en 10-årig forstår, hvad det handler om? Så er det nu, du skal slå til, for vi har en ledig plads på verdens bedste nyhedsredaktion!

Ultra Nyt er DR’s nyhedstilbud til de 9-14-årige. Vores redaktion knokler hver dag for at klæde børnene på til at forstå, hvad der foregår rundt omkring i verden. Vi fortæller børnene, hvad der er nyt. Men vi stopper ikke der. Vi sætter historierne ind i en større sammenhæng og forklarer, hvad nyhederne betyder for os, og hvordan vi alle kan bidrage til at løse nogle af de problemer, vi fortæller om. Vi formidler også nyheder fra børnenes egen hverdag og ønsker at sætte dagsordenen, når det gælder børns vilkår, rettigheder og muligheder. Det hele foregår naturligvis med målgruppen for øje og altid på tryghedsskabende og engagerende vis. Og så vidt muligt også med målgruppen som aktive medskabere.

Vi udkommer på DRTV, YouTube og Instagram, hvor vi har skabt et digitalt nyhedstilbud, som børnene selv opsøger. Og vi har vundet priser – både herhjemme og i udlandet – for vores journalistiske produkter. Men vi er ikke i mål. Vi øver os hele tiden på at blive bedre til at formidle alle de spændende nyheder på endnu mere spændende måder.

Du bliver en del af et vildt engageret hold, der har en udpræget begejstring for eksperimenter og nye idéer til, hvordan nyhedsjournalistik til børn kan produceres og tage sig ud.

Vi er på udkig efter en journalist, som deler denne begejstring og derudover har:

  • En tårnhøj journalistisk faglighed og dokumenteret erfaring med nyhedsjournalistik.
  • Et stærkt kendskab til vores målgruppe, som er børn og unge i alderen 9-14 år.
  • Evnerne til at fortælle en nyhed knivskarpt på forskellige platforme.
  • Fokus på at udvikle vores journalistik – og konkrete idéer til fremtidens nyhedsformidling.
  • En stor interesse for digital nyhedsformidling og ekspertviden om brugeradfærd på YouTube, TikTok og Instagram.

Vores redaktion består af grafikere, reportere, fotografer og SoMe-eksperter. Alle arbejder sammen på kryds og tværs. Sparrer og idéudvikler med hinanden i både små og store grupper.
Der er tale om en fast stilling i Aarhus med tiltrædelse hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 28. maj kl. 23:59, og vi forventer at holde samtaler den 5. juni. Du er velkommen til at kontakte chef for B&U, Marlene Boel (mlb@dr.dk), eller redaktør for Ultra Nyt, Christina Johansen (cjoh@dr.dk), hvis du har spørgsmål til stillingen.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DANMARKS RADIO DR-Byen, Emil Holms Kanal 20, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1165&ProjectId=147662&DepartmentId=18959&MediaId=4641&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833522

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet