Vil du arbejde som respiratorisk hjælper i et team, og trives du godt med at arbejde både nat og dag? Så er du måske den, vi søger.
Om opgaven
Stillingen er hos en udadvendt og social mand på 36 år, der bor sammen med sin mor i Kastrup. Han har muskelsvind og bruger kørestol og respirator. Han er glad for fodbold og følger fodboldkampe på TV. Der er husdyr i hjemmet, så du skal ikke have allergi for hund og fugle.
Opgaven er at overvåge den respiratoriske behandling. Derudover hjælper du manden med spisning, pleje og håndsrækninger. Manden har fuldt sprog og vil også give udtryk, for hvad han ønsker og forventer af dig.
Om dig
Det er ikke et krav, at du har respiratorisk erfaring, da du bliver sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.
Som menneske er du rolig, og du trives godt med at være ansvarlig for den gode relation.
Som respiratorisk handicaphjælper bliver du aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling.
Se YouTube videoerne inden du sender en ansøgning
Se tubeskift
Se sugning
Arbejdstid
Stillingen er på 2-3 vagter á 12 timer om ugen. Arbejdstiden ligger både hverdage, weekender og helligdage i følgende tidsrum:
Dagvagt kl. 07.00 – 19.00
Vågen nattevagt kl. 19.00 – 07.00
Da du bliver en del af et team, er det vigtigt, at du er fleksibel og kan dække vagter i forbindelse med ferie og sygdom i teamet.
...............................................................................
Ved interesse kan du kontakte os på 36 34 49 90 for en uforpligtende samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125562