Revisor med lyst til nye udfordringer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

CBRE Property Management håndterer ejendomsporteføljen for store internationale investorer og fonde. Der er vækst i markedet og man får mange nye kunder. Vi søger derfor en ny Senior Finance Controller med baggrund i revision og meget gerne erfaring med håndtering af internationale ejendomskunder.

Du bliver en del af et dynamisk og velfungerende team, hvor samarbejde, læring og en stor kontaktflade er en del af hverdagen. Selvom der er travlt, så kan du forvente en helt normal arbejdsuge og med den fleksibilitet, der er nødvendig for at få et familieliv til at fungere.

Ansvarsområder

Opgaver

  • Udarbejdelse af budgetter og regnskaber for vores kunders selskaber
  • Kunderapportering med høj kvalitet og altid lidt foran kunden
  • Udarbejdelse af revisormaterialer og samarbejde med kundernes revisorer
  • Bistå ved køb/salg af ejendomme og selskaber i samarbejde med det øvrige team
  • Controlling og fagligt understøtte vores kolleger i Polen
  • Udvikle og optimere vores regnskabsmæssige processer og forretningsgange i teamet, ift. vores kolleger i Polen og i samarbejdet med de øvrige teams i Property Management.

Du refererer til Teamlederen for Property Accounting.

Teamet

Property Accounting teamet består af 5 dygtige og erfarne Property Controllers som understøttes af et større team på 20+ økonomikolleger i Polen. Property Accounting er en del af Property Management med flere end 25 kolleger i Danmark. I CBRE A/S arbejder alle i teams i en større matrix-organisering, men i dagligdagen vil du have ledelsesmæssig og faglig reference til Teamlederen for Property Accounting, som sidder på kontoretjde i København.

Kandidaten

Faglige kompetencer

Vi har brug for, at du er erfaren og kan bidrage nærmest fra dag 1. Vi ser meget gerne at du er uddannet HD(R)/Cand.merc.aud og/eller har opnået væsentlig kommerciel erfaring gennem dine tidligere opgaver. Vi lægger naturligvis vægt på, at du sættes godt ind i opgaverne, kunderne, afdelingen og CBRE, når du starter hos os.

Du har kendskab til både danske og internationale regnskabsstandarder samt overordnet kendskab til danske skatte- og momsregler.

Vi forventer det er naturligt for dig at kommunikere på engelsk i både skrift og tale.

Personlige kompetencer

Vi er en værdistyret organisation, så det er vigtig for os, at du som menneske passer ind og har lyst til at bidrage til det gode interne samarbejde, både i teamet og blandt de mange interne stakeholders.

Du får energi og giver energi tilbage til både afdelingen, teamet og CBRE. Vi samarbejder tæt på tværs af hele CBRE, sidder sammen i storrumskontor og motiveres af fælles resultater.

Du skal trives i et ambitiøst og professionelt miljø, hvor der er en uformel tone og også er tid til at have det sjovt. Vi ligger også vægt på, at du gerne arbejder i teams, hvor vi støtter hinanden med de kompetencer, vi hver især kan byde ind med, og er villig til at hjælpe til med de fælles opgaver, der skal løses.

Derfor skal du vælge CBRE

Et fleksibelt og vellønnet job i en international organisation i vækst og som tilbyder mange muligheder for personlig og faglig udvikling til den rette. Du får en varieret og til tider travl hverdag med mange bolde i luften. Travlheden sker i særlige perioder og fordelt over året, men vi har en god balance i hverdagen og tilbyder stor fleksibilitet i forhold til fordelingen af arbejdstid, med mulighed for at arbejde hjemmefra mv.

Du bliver en del af et stærkt og internationalt miljø i rivende udvikling og med ambition om at være markedsledende. Vi vil skabe et stærkt brand – både fagligt og som et fællesskab med fokus på kompetenceudvikling, sociale arrangementer og højt til loftet.

Arbejdssted

Kontoret finder du på Rued Langgaards Vej 6, 2300 København, tæt på Metroen.

Du har desuden mulighed for stor fleksibilitet i din hverdag, idet vi ser positivt på hjemmearbejdsdage.

Virksomheden

Vi er verdens førende inden for erhvervs- og investeringsejendomme. Med ydelser, indsigt og data, der går på tværs af alle dimensioner af industrien, skaber vi løsninger for kunder i alle størrelser, i alle sektorer og i alle dele af verden.

CBRE har over 100.000 medarbejdere fordelt på 500 kontorer i 100 lande.

Vores mission er at realisere potentialet hos vores kunder, medarbejdere og partnere ved at skabe fremtidens ejendomsløsninger. Vi trives i komplekse og foranderlige miljøer – fra at indgyde tillid omkring nutidens beslutninger til at gentænke fremtidige rum.

Vi tror på, at vedvarende succes bygges på et fundament af ansvarlig forretningsførelse, og at der er en fordel for alle ved at efterleve RISE-værdierne.

Virksomhedsværdier

1. Respekt : Vi handler med omtanke for andres ideer og deler åbent information for at skabe tillid og fremme samarbejde.

2. Integrity: Ingen person, aftale eller kunde vægtes højere end vores forpligtelse overfor vores virksomhed og det, vi står for.

3. Service: Vi møder vores kunders udfordringer med entusiasme og omhu, og vi bygger langvarige relationer ved at føre de rette mennesker, kapital og muligheder sammen.

4. Excellence: Vi fokuserer altid på at skabe de bedste resultater for vores kunder, medarbejdere og aktionærer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Birn+Partners, Lysholt Allé 10, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.birn-partners.com/job-career/?hr=show-job%2F147330&linkref=111206&locale=en_US

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843174

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet