BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du nysgerrig og har erfaring med projekt- og programledelse, samt organisatorisk læring? Og vil du gøre en forskel ved at bidrage til fremtidens grønne jernbane, som binder Danmark og resten af Europa sammen? Så har du muligheden nu, da vi søger en ny Risk manager.
Med den igangværende etablering af et nyt team for Risk Management, vil Banedanmarks Anlægsdivision sikre en mere systematisk og standardiseret tilgang til risikostyring på tværs af de mange projekter, herunder vores nye Projektmodel, hvor dit primære ansvar er at sikre en aktiv, systematisk og ensartet håndtering af risici gennem alle projektets faser. Dette sker via risikoworkshops og risikomøder, hvor risici identificeres, vurderes og håndteres.
Du får desuden mulighed for at bidrage til udvikling og implementering af den fremtidige risikostyring i diverse projekter og programmer, via de værktøjer, metoder og teknikker, der anvendes. Et væsentligt element for Banedanmarks projekter og programmer er bl.a. rikostyring af tid og økonomi, hvilket er altafgørende for at sikre fremdrift og kvalitet i vores leverancer, men også til at analysere og uddrage læring, således at vi hele tiden bliver bedre til det vi gør.
Opgaver med mulighed for stort ansvar og selvstændighed.
Som Risk Manager får du hurtigt et stort og selvstændigt ansvar for at understøtte projektledelsen med aktiv styring af projekt- og programrisici, og du kommer således til at arbejde med en række klassiske opgaver inden for risikostyring.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- At bidrage til udviklingen af Banedanmarks Politik for risikostyring
- Facilitering af risikoworkshops og risikomøder, på tværs af forskellige faggrupper
- Løbende opfølgning på risici i tæt samarbejde med projektledere
- Vedligeholdelse af risikoregistre
- At understøtte ledelsen samt politiske og eksterne interessenter, i at træffe de rette beslutninger baseret på risiko, tværgående analyser og vurderinger som vedrører budget og tidsforbrug på de planlagte projekter og programmer
- Faglig servicering og sparring til program- og projektledere i forhold til risikohåndtering
Du har formentlig en relevant længere videregående uddannelse og du har tidligere erfaring med projekt- og programledelse. Du skal kunne balancere med mange bolde i luften og navigere i et miljø, hvor der er mange faggrupper og interessenter og derfor have interesse i at sætte sig ind i tekniske fagbegreber. Da du får en bred kontaktflade, er det endvidere vigtigt, at du trives i at samarbejde med kollegaer på alle niveauer og med forskellige fagligheder fra hele organisationen
Det vil være din rolle at samle de relevante stakeholders og lede de processer, der handler om aktiv deltagelse i risikoarbejdet, hvorfor det er afgørende, at du kan skabe klarhed, videreformidle og prioritere relevante risici.
Du er nysgerrig og videbegærlig og det ikke er en forudsætning at have arbejdet med anlæg- eller infrastruktur, men at man skal have en interesse i at arbejde sammen med folk med teknisk ekspertise og kunne sætte sig ind i fagbegreber. Du, tænker et par skridt frem og tager initiativ, så du kan styre dine opgaver i mål. Du trives med at sparre, rådgive og udfordre projekterne omkring deres risici og håndtering af disse, hvor du desuden er tryg ved at stå forrest som facilitator. Derudover forventer vi, at du er i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret, og at du kan planlægge dit arbejde.
Dit nye team
Din nye arbejdsplads bliver Banedanmarks hovedkontor ved Kalvebod Brygge i København – tæt på den offentlig transport ved Dybbølsbro Station. Da vi har projekter i hele Danmark, kan det ikke udelukkes, at der kan komme rejsedage, f.eks. til vores kontor i Fredericia.
Du bliver en del af teamet Risk Management, som er under opbygning. Teamet indgår som en del af Divisionssekretariat & PMO, som bl.a. står for den politiske betjening, ledelsessupport og rapportering til Transportministeriet. Det er forventningen, at det nuværende team, som pt består af en teamleder og fem Risk Managers, hurtigt bliver en håndfuld kollegaer, som sammen får opbygget et stærkt fagligt miljø omkring risikostyring og læring.
Banedanmark kan desuden tilbyde fitnessrum, Falck Health Care sundhedsordning og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os. Du kan se nedenfor hvem du kan kontakte hen over sommeren:
- I perioden 10/7 – 14/7 kan du kontakte Risk manager Souad Bourrid på telefon 21135698
- I perioden 17/7 – 28/7 kan du kontakte Risk manager Mikkel Dyrby Karlsen på telefon 23705382
- I perioden 31/7 – 4/8 kan du kontakte Teamleder Karen Jørgensen på telefon 21260985.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192497&DepartmentId=22197&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875954